Pegging guide – sådan kommer I i gang

pegging guide billede

Pegging kan for mange være et tabuiseret emne, men det gør det ikke mindre populært blandt par. Vi oplever en stor efterspørgsel på viden og produkter relateret til pegging. Derfor får I også denne komplette pegging guide, der giver dig svar på de mest gængse spørgsmål og tvivl om emnet. Som med alt andet her i livet kan begyndelsen være svær.

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, hvad man skal købe af udstyr og ikke mindst, hvordan man egentlig får en god og behagelig oplevelse. I denne guide kommer vi ind på, hvad pegging egentlig er, hvilket sexlegetøj I kan bruge, samt hvordan I gør. Det er altså en god idé at læse denne guide om pegging, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig eller bare gerne vil vide mere om emnet, inden du og din partner kaster jer ud i det.

Hvad er pegging?

Pegging er, når kvinden penetrerer sin mandlige partner med en strap-on dildo. Det giver altså mulighed for at bytte om på de vante roller og giver derfor også en helt ny oplevelse til både manden og kvinden. Det kan være en utrolig pirrende fornøjelse for begge parter, og det er noget, som mange par er nysgerrige på. Som mand vil du opleve at blive taget af din kvindelige partner samtidig med, at du oplever nydelse gennem anal stimulering. Der er dermed også mulighed for at opleve den intense prostataorgasme.

Som kvinde kan du nyde at tage din mandlige partner som aldrig før, og med nogle strap-ons bliver kvinden også stimuleret vaginalt imens. Pegging kan være en del af en BDSM-leg, hvor kvinden er den dominerende og manden den underkastede. Her kan legen kombineres med brug af blindfold, bondageudstyr såvel som pisk. Dette behøver dog nødvendigvis ikke at være en del af jeres leg med pegging. Det kan også sagtens udøves uden elementer af BDSM.

Sexlegetøj til pegging

Pegging er en aktivitet, der kræver det rette udstyr. En strap-on dildo kan se ud på mange måder og kommer i mange varianter både med og uden harness. Det kan godt virke som et lidt uoverskueligt marked, hvis man er helt ny. Derfor giver vi også en overskuelig gennemgang af det pegging sexlegetøj, der findes. Vi kommer også med gode råd til, hvordan du finder frem til det rigtige for dig ud fra dine erfaringer og ønsker.

love toy strap on sæt inkl. dildo

Strap-on med harness

Den mest brugte type af sexlegetøj til pegging er en harness med dildo. En harness er en sele, der sidder omkring taljen, og som med justerbare stropper sættes fast på kvinden. I selen monteres en dildo. Det er vigtigt at vælge en harness, der passer til bæreren, eller som kan justeres, så den kommer til at sidde rigtigt. Uden en god pasform er der risiko for, at dildoen ikke sidder ordentligt til, og at selen bliver ubehagelig at bære. Det kan altså godt betale sig at bruge lidt ekstra penge og tid på at finde den helt rigtige strap-on harness. Du kan købe seler, der kommer med eller uden en dildo. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, om dildoen skal købes ved siden af, eller om den kommer med.

Det er dertil også vigtigt at se, om dildoen kan skiftes ud. Det kan være rart, da I på den måde altid kan få den størrelse og form, I ønsker – og det er en stor fordel, når I er nye. Synes I ikke den dildo, der er med, fungerer, kan I altid finde en ny uden at skulle skifte seletøjet ud. Du kan bruge alle dildoer med sugekop i en harness, så længe omkredsen på dildoen passer i det hul, som selen har.

Strapless strap-on

En strapless strap-on er en strap-on dildo uden harness. Den er designet til at blive holdt på plads af kvinden, der klemmer fast om den lille ende. Der er både fordele og ulemper ved denne model. Den kræver nemlig lidt mere øvelse end normale strap-ons. Kvinden skal kunne holde dildoen fast, og det kan altså godt kræve lidt øvelse og træning. Den har dog også den store fordel, at både manden og kvinden stimuleres af den. Kvinden kan mærke dildoen mod sit G-punkt, og mange modeller er også designet med et punkt, der stimulerer klitoris. Det er også muligt at få en strapless strap-on dildo med vibrationer. Det kan altså øge nydelsen betydeligt for både ham og hende. Har I allerede erfaring med strap-ons, eller er I klar på en udfordring, kan det altså være en rigtig god idé med denne type af sexlegetøj til pegging.

En strap-on dildo

Har I allerede en harness, findes der et stort udvalg af strap-on dildoer, I kan bruge sammen med. En strap-on dildo er faktisk bare en dildo med en sugekop. Sugekoppen holder dildoen på plads, når den placeres i selens hul. Forskellige seler kan have forskellige monteringer. Ved nogle er det blot et hul, som dildoen sættes i, mens der ved andre er en ring eller knapper, der holder den på plads. Det vigtigste er selvfølgelig, at den dildo, som du vælger, passer i selens hul. Har du en harness med ring, vil den ofte komme med ringe i forskellige størrelser.

fun factory the boss dildo sort mood

Det er rigtig smart, da du så kan skifte mellem større og mindre dildoer alt efter smag og behag. En dildo til strap-on fås som alle andre dildoer både i forskellige størrelser, men også i varierende designs. De kan være realistiske, helt glatte eller have en buet form. Den sidstnævnte kan være ekstra god til præcis stimulering af prostata.

Hvilken strap-on skal jeg vælge?

Når du nu er blevet introduceret til de forskellige muligheder, der er inden for sexlegetøj til pegging, kommer det næste spørgsmål – hvilken skal jeg vælge? Det kommer hovedsageligt an på, hvor erfaren du er, og hvilken oplevelse du ønsker. Størrelsen på dildoen er naturligvis altid vigtig, og generelt er dildoer til anal penetrering mindre end dildoer, der skal bruges vaginalt. Som nybegynder vil vi anbefale en dildo med en maksimal diameter på 2,5-3 cm. Er du mere erfaren, kan du gå op i størrelse.

Du kan også overveje, om du ønsker følelsen af en realistisk dildo, eller om du er mere til det helt glatte look. Dernæst er det vigtigt at finde en god harness. Her kan det være en god idé at gå efter kvalitet, så du får en harness, der er lavet af et blødt og komfortabelt materiale, og som har smarte justeringer. Husk også at kigge på målene for selen. Der vil ofte stå, hvilket taljemål den passer til. Er I mere erfarne, eller er det vigtigt, at kvinden også stimuleres under jeres pegging, er en strapless strap-on måske svaret. Med øvelse kan I få en virkelig god oplevelse, der kan byde på intense orgasmer for jer begge.

pegging guide kom i gang

Sådan kommer du i gang

Når du har fået styr på udstyret, er du og din partner klar til at komme i gang. Men hvordan gør man lige? Vi tager jer igennem de forberedelser og overvejelser, I kan gøre jer, inden I for alvor begynder med pegging. I kan også læse om, hvilke stillinger der er gode til pegging, og hvordan I får den bedste oplevelse med anal stimulering. Det kan være en god idé at læse guiden sammen. Det kan også give jer anledning til at stille spørgsmål til hinanden og snakke mere om, hvilke ønsker I hver især har.

fifty shades of grey pleasure overload anal douche

Forberedelse og rengøring

I kan med fordel bruge lidt tid på at forberede jeres fælles oplevelse med pegging. Helt lavpraktisk er det en god idé at have styr på udstyret, før I kommer i gang. Prøv selen på og sørg for, at du ved, hvordan du justerer den, og får den til at sidde rigtigt. Det er også en god idé at have dildoen monteret og klar. Når det kommer til analsex og anal stimulering er der mange, der er nervøse for eventuelle uheld. Det er ellers meget naturligt, og det er langt fra alle, der har et problem med det. Men for andre kan det også være en hindring og gøre det sværere for dem at slappe af.

Er dette tilfældet, kan du bruge en anal douche til anal rengøring inden pegging. Omkring en time inden anal stimulering kan du fylde din anal douche med vand og sprøjte det op i endetarmen. Pres vandet ud i toilettet og gentag processen, indtil det vand, der kommer ud, er klart. Er dette helt nyt for dig, så sørg for at du har god tid til det. Det er også vigtigt, at det her ikke bliver en tabuiseret del af jeres pegging leg, men noget I kan snakke åbent om, da det blot er en del af forberedelsen, der skal sørge for, at I får den bedste mulige oplevelse.

Glidecreme til analsex og anal stimulering

Du kommer naturligvis ikke langt uden glidecreme, når det kommer til pegging. Dertil er det vigtigt, at du bruger den rigtige glidecreme. Når du skal bruge sexlegetøj, er det vigtigt, at du bruger en vandbaseret glidecreme. De fleste dildoer er lavet af silikone, TPE/TPR eller PVC. Disse materialer kan ikke tåle at blive brugt sammen med en silikonebaseret glidecreme. Der findes en masse lækre vandbaserede glidecremer, der er lavet specifikt til anal brug. De vil for det meste have en tykkere konsistens og være mere drøje i brug end almindelige typer. De kan også indeholde plejende og fugtgivende ingredienser, der er en fordel for den tynde hud omkring anus.

Varm op, før I tager en strap-on i brug

Pegging er ikke det samme som en quicky. Det kræver tid, forberedelse og opvarmning. Generelt anbefales det ikke at dyrke analsex uden opvarmning først. Huden omkring anus skal varmes op og gøres blød, og modtageren skal også være afslappet og klar både fysisk og psykisk. Faktisk kan det være rart at starte med et dejligt varmt bad. På den måde får du alle musklerne i kroppen til at slappe af, og du føler dig samtidig ren og klar. Giv også tid til en god kropsmassage måske med brug af en god massageolie. Her kan du langsomt arbejde dig fra ryggen ned til balderne og stille og roligt begynde at massere området omkring anus.

Vent med at stikke en finger eller sexlegetøj op. Lige nu gælder det blot om at varme området godt op og om at få ham til at slappe helt af. Som en ekstra hjælp kan I også bruge en anal afslapningsspray. Den indeholder naturlige ingredienser, der får huden til at slappe mere af og blive mere medgørlig. Det er også oplagt at få ham rigtig i stødet med et blowjob – samtidig med at du kæler for mellemkødet og anus. Når I er nået så langt, kan I også begynde at bruge andet anal sexlegetøj, der for eksempel kan være en vibrator til udvendig brug eller en mindre anal plug. På den måde er anus klar til at blive penetreret af en dildo med en større omkreds.

Sexlegetøj til anal stimulering

Det er ikke alt sexlegetøj, der kan bruges analt. Sexlegetøj til anal penetrering skal altid have en såkaldt stopper. Det vil sige, at den har en bund, der er ekstra bred. Den stopper nemlig sexlegetøjet for at ryge længere op, end hvad der er behageligt, eller i værste fald helt forsvinde op i anus. Du kan naturligvis altid bruge en almindelig vibrator til udvendig stimulering af anus, men skal den bruges til penetrering, er det vigtigt, at den er lavet til formålet. Ved at bruge anal sexlegetøj kan du nyde oplevelsen fuldt ud.

Start stille og roligt ud

I er nu kommet så langt, at jeres pegging for alvor kan begynde. Vær opmærksom på, at du som kvinde ikke kan mærke, hvor du er så at sige. Det er altså vigtigt at gå langsomt frem og gerne kommunikere undervejs. Spørg, hvordan det føles, og vær opmærksom på din partners kropssprog hele vejen igennem. Tag gerne få centimeter ad gangen og giv din partner tid til at vænne sig til følelsen, inden du fortsætter. Når du kan mærke et vakuum, der nærmest suger dildoen til sig, betyder det, at du er kommet forbi ringmusklen. Det er først, når han er helt klar og afslappet, at du kan begynde at bevæge dildoen frem og tilbage.

Begyndervenlige stillinger til pegging

Det kan være en god idé at afprøve forskellige stillinger, de første par gange I prøver pegging. Det kan nemlig gøre jer klogere på, hvad der fungerer bedst for jer, og hvad I foretrækker.

Den mest oplagte er nok en doggy-style. Her har kvinden god plads og adgang, og det kan også være en behagelig stilling for begge at stå i. Manden kan nemt trække sig væk, hvis det går for hurtigt, og kvinden kan nemt kontrollere tempoet. En anden mulighed er missionærstillingen, hvor manden ligger ned.

guide pegging

Det kan være rart for manden at ligge ned, da han her kan slappe helt af. Det er ligeledes muligt for jer at kigge hinanden i øjnene, og det kan gøre det nemmere at kommunikere i forhold til tempo. Det er samtidig også nemmere for kvinden at stimulere penis i denne stilling. Stillingen gør det dog lidt sværere at komme til med dildoen. Her kan en løsning være at lægge en pude under manden, så han løftes en smule op.

Få en god oplevelse med pegging

Vi har nu været inde på en hel del i denne guide til pegging. For at gøre det hele lidt nemmere vil vi her opsummere nogle af de vigtigste punkter, der skal sikre jer den bedste oplevelse. I kan altid gå tilbage og læse mere om det, som I har brug for. I er naturligvis også altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål til pegging eller besøge vores butik i Aarhus for råd og vejledning.

den rigtige dildo strapon

Find det rette udstyr

Udstyret skal naturligvis være i orden. Det er vigtigt, at I finder en harness, der passer, og som kan justeres, så den sidder rart. Det kan være en god idé at vælge en harness, hvor dildoen kan skiftes ud. På den måde kan I få mest mulig glæde af den. Det er også smart, hvis dildoen, der følger med, ikke fungerer for jer. Der findes nemlig mange dildoer, der kan bruges sammen med en harness, og I kan helt sikkert også finde en, der passer jer i størrelse, form og design. Brug gerne god tid på at finde det rette strap-on udstyr og gå ikke ned på kvalitet, da det kan sikre jer et godt og holdbart produkt.

Mærk efter og kommuniker

Pegging kan være en vild oplevelse for manden, og det er vigtigt, at kvinden er opmærksom på hans signaler under hele forløbet. Det kræver tålmodighed og opmærksomhed, og det kan være en god idé at spørge ind løbende. Da du som kvinde ikke har nogen føling i dildoen, er det netop gennem hans signaler, at du kan mærke, om det går for hurtigt eller for langsomt (hellere det sidstnævnte end det førstnævnte). Det kan være, at han blot skal penetreres nogle få cm de første gange, hvorefter I løbende kan gå dybere og dybere.

guide til pegging

Snak om jeres oplevelse

Det er vigtigt at snakke om nye oplevelser – og pegging vil for mange være en helt ny oplevelse. Hvad kunne I lide? Hvad kunne I ikke lide? Var der noget, der slet ikke fungerende, og er der noget, I skal gøre mere? Det kan være en virkelig god idé at tale om, hvordan det var efterfølgende. Både så det kan blive endnu bedre næste gang, og så oplevelsen kan bringe jer tættere på hinanden. Da pegging vender om på de vante roller, er der sikkert også en masse at lære, både som den nye giver og den nye modtager. Vær derfor åben og modtagelig for ønsker eller forslag – det vil kun gøre jeres sexliv bedre.