Derfor skal du onanere i badet

derfor skal du onanere i badet blogindlæg

Du er nøgen, våd og der er sæbe over det hele. Der er ikke et mere oplagt sted end badet, når det kommer til onani. Måske er du allerede stor fan, eller måske har du oplevelsen til gode. Uanset hvad kan du her blive klogere på, hvorfor det er så fantastisk at onanere i badet. Både mænd og kvinder kan nyde et ekstra langt brusebad en gang i mellem – eller hvad med et dejligt afslappende karbad? Lige meget hvordan du bedst kan lide det, er der rig mulighed for at udnytte dit bad fuldt ud.

Vi giver dig inspiration til, hvordan du kan gøre brusebadet ekstra tilfredsstillende eller karbadet endnu mere afslappende og nydelsesfuldt. Du kan blandt andet nyde de blide bølger fra brusehovedet eller få ekstra hjælp fra vandtæt sexlegetøj. Vi guider dig igennem det hele, så du kan få inspiration til dit næste bad.

Onani med glæde og velvære

Det er vigtigt at huske at tilfredsstille sig selv i hverdagen. Onani er sundt og afslappende. Det kan lære dig meget om din egen krop og nydelse, og så kan det øge din sexlyst generelt. Der er altså god grund til at bruge lidt ekstra tid under bruseren om morgen eller tage et langt karbad i ny og næ.

Onani skal ikke være skamfuldt og tabuiseret – hvad end du er single eller i et parforhold. Det er en helt naturlig del af den menneskelige seksualitet og lyst, og hvorfor ikke gøre det på forskellige måder og forskellige steder. Det kan nemlig gøre dig klogere på hvad, der virker allerbedst for dig.

Fordele ved at onanere i badet

Er du endnu ikke overbevist om fordelene ved at onanere i badet, så lad os opremse nogle af de mange fordele ved en ekstra våd omgang selvforkælelse:

  1. Du er nøgen og våd, hvilket giver mange lyst til at onanere
  2. Du er alene og kan koncentrere dig om din egen nydelse
  3. Sæbe og skum gør at enhver berøring føles endnu bedre
  4. Det varme vand kan virke pirrende på dine kønsdele
  5. Med musik og levende lys kan du skabe en afslappende spa-stemning

Sådan onanerer du i badet

Du kan gøre noget særligt ud af det, når du skal onanere i badet – eller du kan gøre, præcis som du plejer. Det kommer meget an på dine onanivaner, og hvordan du ellers onanere. Mange synes det er dejligt at onanere under bruseren, fordi de kan stå op. Andre foretrækker at sidde eller ligge og vælger derfor at tage et karbad, når de skal hygge sig lidt ekstra. Det kommer naturligvis også an på, hvad dine badefaciliteter tillader dig.

Der er flere måder, hvorpå du kan onanere i badet og det handler alt sammen om, at du finder den måde, der passer bedst til dig og dine lyster. Vi har samlet et par forslag, der forhåbentlig kan give inspiration og lyst til onani i badet. Er du mere til sex i badet kan vi naturligvis også give råd til dette.

mand i bad

Brusebad eller karbad?

Har du et karbad med bruser, er der selvfølgelig frit valg på alle hylder, når det kommer til onani i badet. Men for andre kan brusebad også være den eneste mulighed. Der er dog stadig god grund til at onanere i badet uanset hvad. For mange er et karbad lig med afslapning og selvforkælelse. Her er det altså oplagt at skrue ekstra op for denne forkælelse med en dejlig orgasme. Du ligger allerede i dejlig varmt vand med velduftende bobler omkring dig – så hvorfor ikke udnytte den dejlige situation og forkæle dig selv. Et brusebad er måske mere praktisk og for nogle noget, der hurtigt overstås om morgen eller aften.

Det kan dog også være det værd at bruge lidt ekstra tid under bruseren. Særligt kvinder nyder at bruge brusehovedet til at stimulation, men dine fingre vil helt klart også kunne få arbejdet gjort med tanke på den våde hud og glatte sæbe. Mærk hvordan dine ben bliver helt svage under dig, jo mere du nærmer dig klimaks. Du vil uden tvivl føle dig mere afslappet, og glad-i-bad vil få en helt ny betydning.

Skab en god stemning

Uanset om det er et karbad eller et brusebad, så kan du med fordel skabe en god stemning, til at gøre din onani til noget særligt. Det varme vand gør, at du kan stå helt nøgen i længere tid og nyde uden at fryse. Så hvorfor ikke gøre hele oplevelsen lidt lækre. Du kan for eksempel sætte noget musik på og endda tænde et par stearinlys, hvis du virkelig vil skabe en hyggelig og afslappende stemning. Du kan naturligvis også tage en hurtig onanistund under bruseren, når det er det, du trænger til. Men det kan også være rart at forlænge oplevelsen nogle gange og gøre noget særligt ud af det.

kvinde bad
kvinde og karbad

Brug de rette redskaber

Nogen elsker at bruge brusehovedet til at stimulere og pirre. Det varme vand føles dejligt på den nøgne hud, og en kraftig vandstråle helt korrekt placeret kan også gøre det vidunderligt. Derudover er der selvfølgelig fingrene eller den trofaste klør fem. Alle de gode gamle tricks fungerer også helt perfekt i badet. Det er dog også muligt at finde en masse sexlegetøj, du med fordel kan nyde under bruseren eller i karbadet. Måske synes du, at du har lidt mere privatliv i badet. I så fald er det, det helt perfekte sted, når det kommer til at nyde dit sexlegetøj. Der findes i dag utrolig meget sexlegetøj, der er fuldstændig vandtæt, og som derfor er perfekt til at gøre dit bad endnu mere nydelsesfuldt.

Vandtæt sexlegetøj til onani

Når sexlegetøj er vandtæt, betyder det, at du kan tage det med både under bruseren og i karbadet. Vandtæt betyder nemlig at sexlegetøjet kan tåle at blive sænket under vand. Du kan altid se om dit sexlegetøj er vandtæt ved at læse manualen. Er dit sexlegetøj stænktæt kan det ikke bruges i badet. Er du i tvivl om hvorvidt dit sexlegetøj, du har købt hos os, er vandtæt, kan du naturligvis altid kontakte os.

Vandtæt sexlegetøj til ham – Fun Factory Cobra Libre V2 penis vibrator

Skal der lidt mere drøn på din onani i badet, så tag denne smarte penis vibrator Cobra Libre V2 fra innovative Fun Factory med. Den er ikke for stor eller uhandy at have med at gøre, og den er selvfølgelig fuldstændig vandtæt, så du kan bruge den i karbadet eller under bruseren helt uden problemer. Vibratoren er udstyret med to motorer, der er kraftige men samtidig lydsvage – du kan altså sagtens lege diskret i badet.

Motorerne skaber både strygende og let pressende vibrationer mod penishovedet, og du skal ikke gøre andet end af placere den. Selvom din penis er våd af vandet, kan du med fordel bruge den sammen med en smule vandbaseret glidecreme. Det vil gøre vibrationerne endnu bedre. Men det varme vand der omringer dig, vil uden tvivl også gøre oplevelsen til noget helt særligt.

cobra sort vibrator
Læs mere om Cobra Libre V2
Lelo Sona 2 Cruise Sonic klitoris stimulator i sort
Læs mere om Sona 2 Cruise

Vandtæt sexlegetøj hende – LELO Sona 2 Cruise

Hvorfor ikke udnytte det varme vand til fulde og nyde det sammen med Sona 2 Cruise fra luksuriøse LELO. Det smukke sexlegetøj stimulerer ikke med vibrationer, men med soniske bølger, der rammer klitoris uden, at sexlegetøjet er i direkte kontakt med huden. De soniske bølger føles fantastisk over vand, men får en helt ny betydning, når du også kan mærke vandet vibrere omkring hele vagina. De stimulerende bølger giver en på samme tid blid og dyb fornemmelse, så du kan opnå en mere intens orgasme – og endda flere i streg hvis du er heldig.

Stimulatoren er naturligvis vandtæt og er udstyret med smarte teknologier. Den har blandt andet CruiseControl. Denne teknologi sørger for at stimuleringen ikke mister sin kraft, selvom du presser stimulatoren tættere ind mod kroppen – for eksempel når du er tæt på klimaks.

Gå på opdagelse med dig selv

Vi kan kun opfordre dig til at udforske dig selv og din krop gennem onani. Det er ikke bare vigtigt at onanere for at lære din egen nydelse bedre at kende, det er også vigtigt, at du nyder på forskellige måder. At onanere forskellige steder, som for eksempel i badet, og at onanere på forskellige måder, for eksempel med sexlegetøj, giver dig mulighed for at opdage nye sider af din lyst og nydelse.

Uanset om du er single eller i et parforhold, mand eller kvinde, kan du med god grund onanere i badet, eller i det hele taget onanere hvor end det skulle være. Du kan finde en masse inspiration til, hvordan du kan onanere her på webshoppen eller i vores blog, der er fyldt med inspirerende indlæg til fornyelse og eksperimenter i sexlivet.