MENSTRUATIONSKOPPER

Med en menstruationskop er det nemt og bekvemt at have menstruation - og så er den endda sundere for både din krop og miljøet. Den genanvendelige kop kan bruges i op til 12 timer ad gangen, og du kan derfor nyde komplet frihed under din menstruation. Bliv klogere på koppen med vores guide til menstruationskoppen. Se vores udvalg og find den rigtige til dig lige her. Læs mere

Viser alle 3 resultater


Hvad er en menstruationskop?

En menstruationskop er som navnet siger, en lille kop, der indføres ved menstruation. Koppen danner et vakuum og holder dermed på menstruationsblodet. Du kan bevæge dig frit uden at bløde igennem eller kunne mærke koppen.

Koppen findes i mange forskellige modeller, hvor størrelse og materiale varierer. Ofte er de dog lavet af et silikonemateriale, der kan have forskellige hårdheder. Det fleksible materiale gør det nem at folde koppen og indføre den. Den vil ligeledes have en anordning, der gør, at du nemt kan tage den ud igen og tømme indholdet. 

Hvorfor bruge en menstruationskop?

Der er flere fordele ved at vælge en menstruationskop frem for engangsprodukter som bind og tamponer. Den største er måske dens genanvendelighed. Koppen kan bruges i mange år, og du har derfor et virkelig prisvenligt alternativ. 

Udover at du sparer dig selv for dyre bind og tamponer, så sparer du også planeten og miljøet for de mange engangsprodukter. Koppen giver dig ligeledes et sundere intimmiljø, da den ikke udtørrer. Mange kvinder ser det også som en fordel, at de nemt kan se, hvor meget de bløder de forskellige dage. 

Et miljø- og prisvenligt valg

En menstruationskop kan i gennemsnit anvendes i to år, før den skal skiftes ud. I den periode har den gennemsnitlige kvinde sparet 582 bind og tamponer. Det er ikke bare mange engangsprodukter at spare miljøet for. Det er også en betydelig besparelse rent økonomisk. 

Der er altså både miljømæssige og økonomiske fordele ved at vælge den genanvendelige kop frem for de traditionelle produkter som bind og tamponer. Du skåner samtidig din krop for de udtørrende produkter, der kan medføre lugtgener og irritation. 


Har du prøvet en menstruationskop?

Hvis ikke, kan vi kun opfordre dig til at prøve en. Som alt nyt kræver det selvfølgelig tilvænning - tænk bare tilbage til første kan du skulle bruge en tampon. Men det er uden tvivl en tilvænningsperiode, der er det hele værd. 

Udover de økonomiske og miljømæssige fordele ved et genanvendeligt produkt, så giver menstruationskoppen dig også en øget frihed. Du kan nemlig sætte den op og glemme alt om den i de næste 12 timer. Herefter skal du blot tage den ud, tømme og vaske den - så er den klar til brug igen.

En bedre følelse

En af de helt store fordele ved menstruationskoppen er, at den ikke udtørrer på samme måde som en tampon eller et bind gør. Den udtørrende effekt kan gøre, at du oplever ubehag ved sex lige efter menstruation. De velkendte engangsprodukter kan ligeledes medføre lugtgener og generel irritation som kløe. 

Når du først har lært den lille silikonekop at kende, kan du nemt indføre den samt tage den ud igen. I mellemtiden behøver du slet ikke at tænke over, at den er der, og skal heller ikke bekymre dig om, hvorvidt du nu har flere tamponer med i tasken.

Et bedre sexliv 

Fordi en menstruationskop ikke udtørrer, kan du føle dig klar til sex både under og efter menstruation. Koppen skal selvfølgelig fjernes før penetrerende samleje, men den kan uden problemer bæres under oralsex eller anden udvendig stimulering. Her vil den også give en mere hygiejnisk og ren oplevelse. 

Du vil generelt føle dig mere oplagt, når du bruger den smarte kop. Du kan nemlig helt glemme, at du har din menstruation. Du kan ikke mærke koppen, når den sidder oppe, og da du kan bære den i op til 12 timer ad gangen, kan du gå hele dagen, uden at skænke den en tanke. 


Hvordan virker en menstruationskop?

Der er ikke noget hokus pokus ved en menstruationskop. Det er en silikonekop, som du indfører under menstruation. Koppen foldes, når du indfører den og åbner sig automatisk, hvorefter den danner et vakuum. Koppen opsamler og holder på menstruationsblodet. 

Det smarte er, at du kan bruge koppen igen og igen. Koppen kan sidde op til 12 timer ad gangen, hvorefter du tager den ud og tømmer den. Så vasker du den ren og sætter den op igen. Det er meget simpelt og gør en kæmpe forskel for både din pengepung, miljøet og din intime sundhed.

Find den rette foldeteknik for dig

Som alt nyt kræver det selvfølgelig lidt øvelse. Det kan for eksempel være en god idé at prøve nogle forskellige foldeteknikker til at starte med. Der vil helt sikkert være en, der fungerer bedre for dig end andre. En populær foldemetode af C-folden. Her gør du koppen flad, hvorefter du folder den som et C.

Der findes en masse foldeteknikker, du kan eksperimentere med. Du kan også finde videoer der viser dig teknikkerne, og du får selvfølgelig også en guide med, når du køber en kop. Herefter handler det blot om, at du giver dig selv tid til at blive bekendt med din kop. 

Den rette størrelse til dig 

En anden ting du skal være opmærksom på, når det kommer til menstruationskopper, er de forskellige størrelser. Oftest kommer de i to størrelser. Som udgangspunkt er der en til dig, der ikke har født, og en til dig der har. Men der kan også være andet, der påvirker hvilken størrelse du skal have.

Bløder du for eksempel kraftigt, kan det være en fordel at vælge den største. Er du i tvivl, om du skal vælge den ene eller anden størrelse, kan du også få smarte pakker med begge størrelser i for eksempel fra Fun Factory. På den måde kan du prøve dig frem.