Dildoen er nok det mest klassiske stykke sexlegetøj og er et stort hit hos både kvinder og mænd. Men hvilken dildo er den rigtige for dig? En dildo kan nemlig være mange ting, og den kan fås i mange forskellige former og størrelser designet specielt til forskellige stimuleringer. Med denne dildo guide kan du finde frem til den rigtige dildo til det, du skal bruge den til. Uanset om du skal finde din første dildo eller blot endnu en til samlingen, kan du med god grund læse med her og finde ud af, hvordan du vælger den helt rigtige dildo.
Indhold
Find den rigtige dildo til dig
Der findes ikke én rigtig dildo. Hvilken dildo, der er den rigtige for dig, kommer nemlig an på flere forskellige ting. Der er nemlig meget, der kan have indflydelse på, hvorvidt en dildo er den rette for dig, og du kan blandt andet stille dig selv spørgsmål som:
- Hvordan skal dildoen stimulere?
- Har du en præference til et bestemt materiale?
- Skal dildoen have et særligt design eller en bestemt farve?
- Hvor stor eller lille skal dildoen være?
I det følgende kan du læse mere om, hvilke variationer der findes inden for materiale, form og størrelse. Det kan måske hjælpe dig med at besvare nogle af disse spørgsmål, hvilket uden tvivl vil lede dig hen til den rigtige dildo.
Tre ting du skal overveje
Når det kommer til at vælge den rette dildo, kan du med fordel overveje følgende tre ting: Materiale, form og størrelse. Det er de ting, der er vigtigst for, at du får en god oplevelse. Materialet skal føles behageligt og give dig den rette fornemmelse, når du bruger sexlegetøjet. Formen skal være tilpasset dine ønsker og skal stimulere dig på den rette måde. Og sidst men ikke mindst skal størrelsen passe til dig.
Materiale
Dildoer fås i mange forskellige materialer. Et af de mest brugte er silikone. Det er et materiale, der føles blødt. Det vil ligeledes hurtigt tilpasse sig din kropstemperatur, og det er desuden et meget hygiejnisk materiale, der er let at holde rent. Silikone fås i forskellige kvaliteter, hvoraf medicinsk silikone er den bedste. Silikone er et allergi- og hudvenligt materiale, der giver dig et sexlegetøj, som er helt sikkert at bruge intimt. Et andet materiale, der ofte bruges til dildoer, er glas. Til sexlegetøj bruges splintfri glas også kendt som borosilikat glas. Dette giver dig et sikkert produkt, du kan bruge helt uden bekymringer.
En glasdildo er et meget hygiejnisk produkt og giver dertil en helt unik fornemmelse på grund af det hårde materiale og den glatte overflade. Glasdildoer kan både afkøles og opvarmes for en ekstra pirrende oplevelse. Et nyere materiale inden for sexlegetøj er TPE eller TPR, der står for termoplastisk gummi eller termoplastiske elastomerer. Materialet har mange af de samme egenskaber som silikone. Det er lavet af naturligt eller syntetisk gummi kombineret med syntetiske materialer. Materialet er uden ftalater og latex, og det er ligesom silikone meget hudvenligt. Det har derudover den egenskab, at det føles meget som ægte hud og er meget elastisk.
Form
Ligesom størrelsen og farven af dildoer kan variere, så kan formen det også. Den kan for eksempel være helt glat og gå lige op og ned, eller den kan have en buet form med et rillet skaft. De forskellige former og strukturer kan kombineres i det uendelige. En dildo med en buet form vil for eksempel være perfekt til G-punktsstimulering. Derfor vil du også se, at de fleste G-punktsdildoer har denne form. En dildo til G-punkts stimulering kan også bruges til stimulering af prostata, hvis den har en bred bund, der fungerer som en stopper. En helt simpel og glat dildo er måske at foretrække, hvis du skal have din første dildo. En dildo med struktur som riller, knopper eller kugler kan give ekstra nydelse, når dildoen føres ind og ud og dermed give noget ekstra til hele oplevelsen. Ønsker du en mere realistisk stimulering, skal den naturligvis være formet med et markeret penishoved, årer langs skaftet samt eventuelle kugler.
Størrelse
Når det kommer til at finde den rette dildo, ja, så betyder størrelsen altså noget. Det er nemlig vigtigt, at dildoen ikke er for stor eller for lille for den sags skyld. Hvilken størrelse, der er den rigtige for dig, kan afhænge af, hvor erfaren du er, samt hvilken stimulering du søger. Både dildoens længde og omkreds har indflydelse på, hvilken oplevelse du vil få. Mange dildoer til G-punkts- eller prostata stimulering er for eksempel ikke særlig lange. Men det behøver de heller ikke at være, for at du kan opnå den rette stimulering. Ønsker du til gengæld at mærke en dyb penetrering, er det måske en dildo med en god længde, du skal have.
Er du ny inden for sexlegetøj, anbefaler vi, at du vælger en dildo med en mindre omkreds. Bliver dildoen for stor, kan det nemlig blive svært at føre din ind og få den ønskede stimulering. Er det derimod den ekstra fyldige oplevelse, du går efter, kan du med fordel vælge en ekstra stor dildo med en god omkreds.
Andre funktioner og overvejelser
Materiale, form og størrelse er det vigtigste og mest basale, når det kommer til at vælge den rigtige dildo. Men der er også mange andre ting, du kan overveje for at indsnævre din søgning og finde frem til det rette sexlegetøj til dig. Dildoer kommer nemlig med mange forskellige funktioner, som kan være vigtige for den oplevelse, du gerne vil have – eller måske er de omvendt helt ligegyldige for dig. Uanset hvad kan det være en fordel at gøre sig overvejelser om følgende:
- Skal den kunne vibrere eller pulsere?
- Skal den have et realistisk design?
- Skal den bruges analt eller vaginalt? Eller begge dele?
- Skal den kunne bruges som en strap-on?
I det følgende kan du læse mere om, hvad en pulserende dildo vil sige, samt hvordan du ved, om en dildo kan bruges som strap-on. På den måde kan du være sikker på, at din dildo har alle de funktioner, du får brug for.
Med eller uden vibration og pulsering
En dildovibrator kan være en stor succes for mange. Det giver dig nemlig ikke bare den stimulerende fylde ved penetrering, men tilføjer også de dejlige vibrationer. Dertil kan dildoen også bruges til udvendig stimulering på klitoris, mellemkød eller testikler. Udover at du kan få vibrerende dildoer, kan du også få pulserende dildoer eller såkaldte pulsatorer. Her bevæger dildoen sig frem og tilbage, og det kan altså tilføje noget helt nyt til din oplevelse. Særligt det tyske mærke Fun Factory har udmærket sig med deres pulserende dildoer, der trods den fantastiske stimulering er nærmest lydløse.
Det gode ved en dildo med vibrationer eller pulserende bevægelser er, at du helt selv bestemmer, om du vil tænde for dem eller ej. Du får derfor alle fordelene ved en almindelige dildo samt muligheden for at skrue intensiteten op, hvis du en dag skulle ønske det.
Skal den være realistisk?
Nogle elsker dem, andre hader dem. En realistisk dildo er, som navnet siger, en dildo, der ligner den ægte vare. For nogen er det et kæmpe turn-on og et must, når det kommer til at vælge dildoer. Andre foretrækker derimod mere neutrale designs, der ikke ligefrem minder om en rigtig penis. Er du til det realistiske, finder du ikke nogen bedre end det amerikanske mærke King Cock. De har specialiseret sig i at lave naturtro dildoer, der til forveksling ligner rigtige penisser. Deres produkter er håndlavede i USA og er fyldt med håndmalede detaljer, der gør hele forskellen. Deres dildoer er ligeledes perfekte til dig, der ønsker en ekstra stor og fyldig oplevelse. Mange andre mærker som Fun Factory, Fifty Shades of Grey og Satisfyer laver dildoer i andre former og designs, der ikke minder om den ægte vare, men som ikke desto mindre stimulerer lige så godt. Her er det op til den enkelte, hvilket udseende man bedst kan lide.
En dildo til anal eller vaginal brug
Alle dildoer kan bruges til vaginal penetrering, men ønsker du en dildo til anal penetrering, er der noget, du skal være opmærksom på. Det er nemlig vigtigt, at dildoen har en stopper. Det vil sige, at den har en bred bund. Dette er vigtigt, da en dildo uden en stopper i værste tilfælde kan ryge helt op. Der er dog ingen grund til at tage chancen med en dildo uden stopper, for der findes en masse anal dildoer, der med fornøjelse kan bruges. En dildo med kugler, sugekop eller håndtag kan bruges analt, da alle tre ting vil fungere som en stopper. Udover en stopper kan det også være en fordel at vælge en dildo, der er slank i formen til anal brug. Alt efter hvor erfaren du er, kan du gå op eller ned i størrelse.
Strap-on dildo – en dildo til par
Skal du og din partner eksperimentere i soveværelset, kan en strap-on dildo være et godt valg. Med en strap-on kan du som kvinde penetrere din partner analt eller vaginalt. Generelt kan alle dildoer med sugekop bruges som strap-on, så længe du har en harness, der passer til dildoens omkreds. Du kan også finde sæt, der har både harness og dildo. Derudover findes der også såkaldte strapless strap-ons. Her er der ikke brug for nogen harness, da dildoen består af et indvendigt stykke og et udvendigt. Kvinden holder dildoen på plads ved at indføre den lille dildo, hvorefter hun kan bruge den store dildo på sin partner. Disse typer af dildoer fås i forskellige designs med og uden vibration.
Find den rigtige glidecreme til din dildo
Uanset om du skal bruge din dildo vaginalt eller analt, er det vigtigt, at du ikke springer glidecremen over. Du har nemlig brug for lidt ekstra smørelse, når du bruger sexlegetøj. Hvilken glidecreme, du skal bruge, kommer dog an på, hvilket materiale dit sexlegetøj er lavet af, samt hvad du skal bruge det til. Som udgangspunkt kan du altid bruge en vandbaseret glidecreme til dit sexlegetøj. Det kan nemlig bruges, uanset hvilket materiale dit sexlegetøj er lavet af. En silikonebaseret glidecreme kan kun bruges sammen med sexlegetøj af glas og metal – til alt andet er det en vandbaseret glidecreme, du skal have fat i. Skal du bruge sexlegetøj af silikone eller TPE/TPR til anal stimulering, anbefaler vi, at du bruger en vandbaseret glidecreme udviklet specielt til anal brug. Den vil have en tykkere konsistens samt have et længerevarende glid. Den kan også have fugtgivende og plejende ingredienser, der sikrer dig den bedste oplevelse.