Guide til BDSM-udstyr

bdsm-udstyr guide

De fleste har brug for en smule vejledning og hjælp, når det kommer til at finde rundt i den store jungle af BDSM-udstyr. Hvis du og din partner gerne vil udforske og eksperimentere med BDSM, kræver det, at I har styr på udstyret. Der er nemlig meget, I kan bringe ind i jeres leg til at gøre den helt perfekt for jer. Som altid kan BDSM være præcis det, I gerne vil have det til at være. Skal det være vildt og hardcore? Eller blidt og romantisk? BDSM kan det hele – og der er selvfølgelig også udstyr til det hele. Vi kommer ind på både plyssede håndjern såvel som hårdtslående piske i denne guide til BDSM-udstyr. Så læs med og bliv inspireret til, hvilke redskaber I skal bruge, næste gang legen skal være ekstra pirrende.

Leg med BDSM kræver det rette udstyr

BDSM er en leg, der kræver sit udstyr. Du kan naturligvis altid se, hvad du har af redskaber derhjemme, der kan bruges til formålet, men vi anbefaler egentlig altid, at du køber bondage- og BDSM-redskaber af god kvalitet. Det sikrer dig den bedste oplevelse og gør også, at du undgår uheld og eventuelle skader. Det kan da også godt betale sig at investere i god kvalitet, da du på den måde får udstyr og legetøj, som du kan bruge igen og igen i mange år fremover. Er I nybegyndere inden for denne verden, kan I starte ud med mere prisvenlige redskaber, mens I finder ud af, hvilket udstyr I bedst kan lide at bruge. Jo mere I prøver, jo mere ved I også, hvad der er værd at investere mere i. Bondage- og BDSM-sæt er også et godt sted at starte, da du her får lidt af hvert, som I kan lege og eksperimentere med.

Hvilket slags BDSM-udstyr findes der?

I det følgende vil vi gennemgå de forskellige typer af BDSM-udstyr, der findes. Der er meget forskelligt at vælge i mellem, og det kan noget forskelligt hver især. Inden for hver type af udstyr findes der selvfølgelig også mange variationer. Et blindfold kan for eksempel både være til blid bondage og hardcore SM. Til sidstnævnte passer et blindfold i læder måske bedre ind, mens et blindfold i satin passer perfekt til blid bondage. Alt efter materiale, funktioner og størrelse kan den samme type af BDSM-udstyr altså være noget helt forskelligt. Læs med her og bliv klogere på, hvad de forskellige typer af udstyr kan, og hvilke variationer de kommer i.

fifty shades of grey sort blindfold
Se blindfold og masker her

Blindfold og masker

Et blindfold er kort fortalt et bånd, der bindes for øjnene. Nogle gange er det et decideret bånd, der skal bindes, mens det andre gange ligner en sovemaske med et elastisk bånd, der sættes om hovedet. Designet kan variere meget både i forhold til farve og materiale. Du finder blindfolds i læder såvel som satin og blød polyester.

Det kan også være forskelligt, hvor meget blindfoldet dækker. Nogle lukker alt lys ude, og gør det altså helt umuligt at se noget som helst. Andre efterlader små huller, der gør, at du kan orientere dig en smule. Du kan med fordel vælge det blindfold, der giver dig den oplevelse, du er ude efter. Udover blindfolds, der kun dækker øjnene, findes der også BDSM-masker. Fetish maskerne sidder tæt og kan have forskellige designs, hvor det fx kun er munden, der er hul til. En maske kan, alt efter design, bæres af både den dominerende og den submissive partner.

Manchetter, håndjern og reb

Skal I lege med bondage i soveværelset, har I brug for BDSM-udstyr, som I kan bruge til at binde og fiksere den ene af jer. Manchetter, håndjern og reb er forskellige typer af bondageudstyr, som I kan bruge til at binde og fiksere omkring håndled, ankler eller begge dele. Manchetter er bånd, der lukkes med velcro eller spænder. De hænger ofte sammen med en kæde, der er aftagelig. De fås til både håndled og ankler og kommer i både hårde og bløde materialer. De kommer også ofte med flere D-ringe, der gør det muligt at fiksere manchetterne til møbler eller andet ved hjælp af fx reb eller kæder.

Håndjern er et populært valg, særligt hos nybegyndere. Det er dog et klassisk stykke bondageudstyr, som du aldrig går galt i byen med. Håndjernene fås både med og uden plys, så du kan vælge, om du ønsker følelsen af hårdt metal eller blødt plys. Bondagereb er en tredje mulighed.

Se bondage reb her

Rebene kommer ofte i længder af enten 5 eller 10 meter. Et reb på 5 meter er langt nok for de fleste, der ønsker at lave de mest almindelige bindinger og fikseringer. Bondagereb kommer også i forskellige materialer. Et reb i bomuld føles blødt og vil ikke efterlade mærker efter brug. Du kan også finde mere ru reb, der vil flå mere i huden og efterlade mærker. Fordelen ved bondagereb er, at du kan lave mere fantasifulde bindinger samt eksperimentere med Shibari, som er en japansk bondagekunst med bindinger omkring hele kroppen.

lelo sensua flogger pisk sort
Se floggere og paddles her

Floggere og paddles

Spanking er for mange en fast del af deres bondage- og BDSM-leg. Det kan gøres på mange forskellige måder, og alt efter hvilket BDSM-udstyr du bruger, bestemmer du, hvor vild legen skal være. De mest bruge redskaber til spanking er paddles og floggere eller piske. En paddle har en hård og flad side og fås i forskellige størrelser.

En lille paddle er for mange et godt sted at starte. Da paddlen ikke er særlig stor, begrænser det, hvor meget kraft du kan få bag dine slag. Den brede side er ligeledes god til at ae og kæle for den nøgne hud inden og efter slag. Du kan også få paddles med forskellige materialer. Mange modeller har en side med kunstlæder og en side med blød polyester. En flogger eller pisk kommer ligeledes i mange varianter. De kan variere meget i størrelse såvel som materiale. En flogger kan have mange eller få snerter.

Jo flere snerter der er, og jo tyndere de er, jo hårdere slår floggeren. En pisk eller flogger med få tynde snerter af gummi vil give de hårdeste slag. Du kan sagtens starte ud med en lille flogger med mange tykke snerter. Du bestemmer nemlig helt selv, hvor hårde slagene skal være.

Gagball

En gag-ball kan gøre leg med dominans endnu mere pirrende. En gagball bæres af den submissive partner. Den består af en rem, der går rundt om hovedet og en bold, der sættes ind i munden. Den gør det umuligt at tale for den, der bærer den. Den får også ofte bæreren til at savle, hvilket for nogle kun gør oplevelsen endnu mere vild og fræk. Der findes gagballs i forskellige størrelser og materialer. Du kan også få nogle, hvor der er huller i bolden. Det er rart for nogen, da det kan gøre det lettere at trække vejret.

Nogle gag-balls er også uden en bold. Her er det en ring, der sættes ind i munden. Alt efter ringens størrelse giver det mulighed for bæreren at give oralsex. En gag-ball er perfekt til jer, der ønsker at skrue op for intensiteten af jeres leg og kan med fordel bruges sammen med bondageudstyr som reb og manchetter såvel som blindfold.

Se gagballs her
fifty shades of grey guld klemmer
Se brystklemmer her

Bryst- og klitorisklemmer

I kan gøre legen mere intens ved at bruge bryst- og/eller klitorisklemmer. Klemmerne strammer på de følsomme områder og giver en pirrende smerte, som du eller din partner er I kontrol over. Brystklemmer såvel som klemmer til klitoris kan justeres. Det betyder, at du selv bestemmer, hvor stramt de skal sidde.

De kommer ofte med små vedhæng. Vedhængene giver ekstra vægt til klemmerne, hvilket igen øger den pirrende følelse. I kan også eksperimentere med at hive i klemmernes vedhæng. Bryst- og klitorisklemmer er ofte ret flotte og kan derfor også være en smuk tilføjelse til jeres BDSM-leg. Der er rig mulighed for at starte langsomt ud, hvorefter I kan øge intensiteten.

Wartenberg pinwheel

Et Wartenberg pinwheel er et metalhjul med pigge på. Hjulet køres over den nøgne hud, og alt efter trykket kan fornemmelsen være let kildende til pirrende smerte. Der findes en masse BDSM-tilbehør, der er ekstra udstyr, som kan tilføre jeres leg endnu mere nydelse.

Et pinwheel med pigge er for mange en fræk og kinky tilføjelse. Den er perfekt til jer, der gerne vil udforske smerteelementet inden for BDSM, men som også vil gå langsomt frem. Det behøver nemlig ikke at være smertefuldt at bruge et metalhjul. Føres hjulet helt let over huden, giver det blot en kildende fornemmelse. Det er først, når trykket øges, at der kan opstå en pirrende smerte.

fifty shades of grey darker adrenaline metal hjul
Se BDSM-tilbehør her
fifty shades of grey bindesæt med blindfold
Se BDSM-sæt her

BDSM-sæt

Med et BDSM- eller bondagesæt kan dig og din partner udforske en række BDSM-udstyr på en gang. Det er et godt valg for jer, der er nye inden for denne leg, og som ønsker at eksperimentere med lidt af hvert. Der findes mange forskellige sæt. Nogle indeholder kun udstyr til bondage, mens andre sæt også har udstyr som pisk, gagball og halsbånd. Det er derfor også helt op til jer, hvor meget I ønsker at lege med i første omgang.

Med et BDSM-sæt kan I finde ud af, hvilket BDSM-udstyr I bedst kan lide. Er det for eksempel spanking, der er det store hit, kan I med fordel eksperimentere med forskellige spanking redskaber som paddles, pisk og flogger af forskellige varianter. I løber med garanti aldrig tør for nyt udstyr at afprøve, når først I dykker ned i den pirrende verden af BDSM.