Guide – introducer din partner for sexlegetøj

par med sexlegetøj

Sexlegetøj er for mange en helt naturlig del af deres sexliv – hvad end de er single eller i et parforhold. For andre er dette dog ikke tilfældet. Har din nye partner ikke samme erfaring med sexlegetøj, kan du med god grund læse med her. Vi giver dig nemlig en guide til, hvordan du kan introducere din partner for sexlegetøj. Det behøver ikke at være et tabu, og der findes så meget forskelligt sexlegetøj til både mænd og kvinder, at I med garanti også kan finde noget, der tiltaler jer begge.

Hvordan, du præcis skal gribe situationen an, kommer selvfølgelig helt an på, hvem du er, såvel som hvem din partner er. Vi er dog af den overbevisning, at sexlegetøj kan gøre enhvers sexliv sjovere, og at det derfor blot handler om at være åben og nysgerrig. Med denne tilgang kan I sikkert hurtigt skabe jer et fælles grundlag, hvorfra I sammen kan dykke ned i den spændende verden af sexlegetøj.

Start legen stille og roligt

Generelt er det en god idé at give din partner en blid start til hele ideen om sexlegetøj. Hvis du går frem for hurtigt, kan du ende med helt at skræmme din partner væk – og det er jo ikke meningen. Start derfor med at fortælle om, hvad du har brugt før og begynd måske i den lette ende. Herefter kan I tale jer frem til, hvad din partner måske kunne være nysgerrig på. Her er der også rig mulighed for at få talt om nogle af de fordomme, som din partner måske har om sexlegetøj.

Nogle tror desværre, at det kun bruges, når man ikke er tilfreds med sin partner. Det kan også være en god idé at vise noget af det frem. Er din partner helt ny inden for verdenen af sexlegetøj, kan det være en god måde, hvorpå du får afmystificeret emnet en smule. En dildo eller en vibrator behøver ikke at være noget vildt eller kompliceret stykke udstyr. Er din partner klar til at bruge noget af dit sexlegetøj, er det selvfølgelig også vigtigt, at I begynder legen i et roligt tempo.

Fordomme om sexlegetøj

Det er kun for singler: Der findes sexlegetøj lavet specifikt til onani til både mænd og kvinder, men der er mindst lige så meget, hvis ikke mere, som kan bruges af alle slags par.

Det bruges kun, hvis man ikke kan tilfredsstilles uden: Det er rigtigt, at der findes meget sexlegetøj, der kan afhjælpe seksuelle udfordringer som fx rejsningsproblemer, eller hvis du har svært ved at komme – og det er jo kun en god ting. Men der er også rigtig meget, der kun bruges, fordi det gør sex mere sjovt. Sexlegetøj kan også få dig til at komme hurtigere, langsommere, mere intenst og dybere, alt efter hvad du har brug for.

Det bruges, fordi min partner ikke er tilfreds med mig: Sexlegetøj er skabt til at gøre sex mere sjovt, udforskende og spændende. Det betyder altså ikke, at der er noget i vejen med jeres sexliv uden legetøj. Det er blot en tilføjelse, der lader jer lege sammen på nye måder, og som kan give jeres sexliv variation.

Sådan introducerer du din partner for sexlegetøj

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan bringe emnet om brug af sexlegetøj op. Men det handler i bund og grund om, at du deler dine tanker og fantasier. Måske har du allerede en idé om, hvordan din partner har det med sexlegetøj, og det kan selvfølgelig forberede dig lidt på, hvordan de vil reagere. Men det er stadig vigtigt, at du deler, hvad du har lyst til. Det er nemlig første skridt på vejen mod et tilfredsstillende og sjovt sexliv for jer begge. Overfor har vi opstillet nogle af de fordomme, som desværre stadig er om sexlegetøj. De kan måske hjælpe dig til at komme med svar, hvis din partner ikke er solgt på idéen i første omgang.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke skubber for hårdt på. Start eventuelt blot med at nævne det og lad din partner gå og tænke over det i fred, inden du bringer det på banen igen. Herefter er det vigtigt at gå roligt frem og undersøge verden sammen. Måske har du allerede noget, I kan bruge sammen, eller måske er det bedst, at I finder noget nyt, som I begge har valgt. Start stille og roligt ud og sørg for, at du har din partner i fokus, når det kommer til legen.

egosex single

Sæt din partner i fokus

Det er vigtigt at understrege, at sexlegetøjet er noget ekstra til jeres sexliv – det er ikke en erstatning af hverken ham eller hende. Derfor kan det også være en god idé at fokusere på din partner, første gang I bruger sexlegetøj sammen. Det giver en direkte oplevelse af, hvad legetøjet kan og viser også, at du ikke blot er interesseret i at højne din egen nydelse. Brug god tid på at give din partner nydelse med jeres legetøj og kommuniker undervejs om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Da din partner er helt ny inden for denne verden, er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger et begyndervenligt sexlegetøj, der er behageligt for dem, og som heller ikke skræmmer dem væk ved første øjekast.

Det skal altså ikke være for stort eller for kompliceret. Vi har fundet et par eksempler frem, som ville gøre det godt som intro-sexlegetøj. Når først du har fået din partner med på vognen, kan I altid skrue op for niveauet, hvis I ønsker det.

Godt intro-sexlegetøj

Intro-sexlegetøj er legetøj, som du let kan introducere i soveværelset for din partner. Det er småt og ret enkelt i udseendet. Det har et ikke-realistisk design og er nemt at bruge. På den måde får din partner den bedste introduktion til, hvad sexlegetøj kan være. Vi har samlet lidt forskelligt, både med og uden vibrationer. Det er også forskelligt, om det er sexlegetøj til mænd eller kvinder – og noget kan endda bruges af begge. Der er altså gode muligheder for at finde det sexlegetøj, som du skal introducere din partner for lige her. Ellers kan det med sikkerhed give inspiration til, hvad du kan gå ud fra.

tenga surfer onani æg
Find sleevet her

Penissleeve fra Tenga

Det japanske mærke Tenga er kendt for deres simple, men effektive sexlegetøj til mænd. Er din mandlige partner lidt skeptisk overfor sexlegetøj, vil han helt sikkert blive overbevist af dette ekstra strækbare og stimulerende penissleeve. Inde i den æggeformede skal finder du et sleeve med en åbning i den ene ende. Indersiden af sleevet er dekoreret med et pirrende mønster. De findes i mange forskellige udgaver, der alle har sit eget unikke mønster. Sleevet bruges sammen med en god mængde vandbaseret glidecreme, hvorefter din partner kan modtage et handjob som aldrig før. Det elastiske sleeve lader dig styre trykket og selvfølgelig også tempoet. Derudover er det nemt at smide ud eller gøre rent efter brug.

Penisring fra Fifty Shades of Grey

En penisring er et populært stykke sexlegetøj til mænd, og det er der også god grund til. Den gør nemlig, at manden kan få en mere hård erektion, der samtidig også kan vare i længere tid. Det er altså en fordel, uanset hvordan din partners rejsning er uden – og han vil sikkert ikke klage over den forbedrede erektion. Da penisringen holder blodet ude i penis, gør den også mange mænd mere følsomme, og gør, at de kan nyde mere. Denne penisring fra Fifty Shades of Grey er ekstra god, da den er justerbar. Det vil sige, at den nemt kan gøres løsere eller strammere. Det er rart, hvis din partner ikke har prøvet en penisring før og ikke helt har vænnet sig til den stramme følelse endnu. Det sikrer dig også, at penisringen passer til din partners penisstørrelse.

fifty shades of grey justerbar penisring
Find penisringen her

Hvordan lærer du din partners sexlegetøj at kende?

Det kan jo også være, at skoen er på den anden fod. Måske er du den, der skal lære din partners sexlegetøj at kende og generelt vænne dig til hele tanken om at bruge sexlegetøj. Det kan være mindst lige så udfordrende. Derfor har vi naturligvis også et par gode råd til, hvordan du kan håndtere situationen. Du kan læse med her, hvis din partner har luftet ideen om sexlegetøj i soveværelset, og du ikke helt ved, hvordan du skal forholde dig. Det behøver nemlig slet ikke at være så skræmmende, som du måske synes, at det lyder.

Sexlegetøj er ikke en erstatning

Det første, du skal huske på, er, at sexlegetøj altså ikke er en erstatning. At din partner ønsker at bruge sexlegetøj er ikke ensbetydende med, at han eller hun ikke er tilfreds med dig i soveværelset. Tværtimod. Det er ofte et udtryk for, at de ønsker at være mere sammen med dig og dyrke jeres sexliv endnu mere. Sexlegetøj er et ekstra krydderi til jeres sexliv og kan være med til at skabe nye erotiske oplevelser for jer begge. Det er en måde, hvorpå I sammen kan lære nyt om hinandens kroppe og lyster, og så er det bare en god måde at skabe variation i sexlivet.

Vær åben for nye oplevelser

Uanset om din partner deler fantasier, lyster eller ønsker for sexlegetøj, er det vigtigt, at du møder ham eller hende med åbenhed. Når din partner deler sine seksuelle lyster og ønsker med dig, er det, fordi de har tillid til dig og vil skabe et mere intimt bånd. Vi er alle forskellige, og der kan derfor også være mange forskellige måder at opnå den bedste nydelse eller orgasme på. Vær åben for din partners idéer og tanker og tag udgangspunkt i det, du synes lyder interessant eller spændende. Start et sted, som du er komfortabel med, hvorefter I sammen kan udvikle jer og finde frem til det, der fungerer bedst for jer begge.

Find nyt sexlegetøj sammen

Selvom du har sexlegetøj i forvejen, kan det være en god idé, at du og din partner finder noget nyt sammen. Det kan være rart for din partner at være med i beslutningsprocessen, og det er også en ideel mulighed for jer. Det giver nemlig anledning til at snakke om, hvad I kan lide eller ikke lide, samt hvad I synes ser spændende ud. For mange par er det utrolig pirrende blot at snakke om og kigge på sexlegetøj sammen, hvilket også vil gøre ideen mere tiltalende for din partner.

Her på Tys-Tys.dk kan I nemt finde frem til de kategorier, der passer til jeres lyster og ønsker. I er også altid velkomne til at kigge forbi vores sexshop i Aarhus, hvor vores kyndige personale også kan give råd og vejledning. Uanset hvad kan I helt sikkert sammen finde frem til at perfekte stykke legetøj til at introducere din partner til den spændende og farverige verden af sexlegetøj.