Som nybegynder inden for BDSM-verdenen har man sikkert behov for at tage den helt fra bunden. BDSM står for begreberne bondage, dominans, sadisme og masochisme. Forkortelsen dækker over en række lyster og fantasier, som vi kan betegne som en fetish. Måske tænder du på at blive bundet eller domineret? Du har måske set Fifty Shades of Grey-filmene og ved ikke helt, hvor eller hvordan du skal begynde? Bare rolig, vi hjælper dig på vej, hvis du bliver hængende og læser med i denne guide.
Indhold
Vi starter med det basale
Vi tager den i et helt let og blidt tempo, så den helt nye begynder kan følge med. Vi ønsker ikke at skræmme nogen, og alle er velkomne her. I denne guide får du et indblik i BDSM-verdenen, og vi kommer med nogle forslag til, hvordan du og din partner kan komme i gang med legene. Du kan ligeledes finde gode råd om noget af det mest anvendte BDSM-udstyr.
Blid BDSM
Først vil vi understrege, at BDSM ikke kun er hardcore sex eller smertefuld stimulering! Det er vigtigt at pointere, at dét, at udøve BDSM, ikke skal overskride dine grænser. Der behøver ligeledes ikke at være smertefulde elementer med i legen – kun hvis det er det, som du ønsker. Der findes nemlig også blid BDSM, som kan være fx sensuelle berøringer, blid spanking eller let bondage. Vi anbefaler altid, at du begynder blidt. På den måde giver du dig selv tid og ro til at mærke efter.
I kan altid skrue op for intensiteten. Så hellere tag det stille og roligt, så bliver du garanteret mere modig med tiden og kan kaste dig ud i de hårdere lege. BDSM bliver stadig mere og mere udbredt i de danske hjem, og det synes vi selvfølgelig er en god ting. Det er kun sundt at udleve sine seksuelle fantasier, og det skader ikke at få dem afprøvet i virkeligheden. Danskerne er blevet mere åbne for at prøve nye ting og eksperimentere i soveværelset og andre steder for den sags skyld, og i BDSM-verdenen er der rig mulighed for netop det.
Introducer dine fantasier for din partner
Det kan være unaturligt at smide et par håndjern foran din partner, hvis I aldrig har prøvet det før. Så start med at fortælle din partner om dine lyster og fantasier, inden I hopper i seng. Det kan være en god idé at begynde stille og roligt. Det er nemlig vigtigt, at I begge er med på legen og er enige, om hvad der skal ske. Tal derfor åbent og respektfuldt med hinanden, og så finder I helt sikkert ud af det.
Det er også en god idé at kigge udvalget af udstyr og redskaber igennem sammen. I vil på den måde skabe et rum, hvor I allerede lever jer ind i legen sammen, inden I overhovedet er gået i gang. Det handler om at være åben over for hinandens idéer og lyster, når I går på shopping efter udstyr til jeres leg med bondage eller spanking.
Respekter dine egne og din partners grænser
Husk at respektere din partners grænser, når du introducerer dine fantasier. Hvis din partner ikke føler sig tryg ved situationen, så må du ikke presse på. Bring det op igen på et senere tidspunkt, så kan det være, at din partner har haft lidt tid til at tænke over det. Fortæl din partner, hvad der tænder dig ved BDSM og forklar, hvordan I kan få en fræk oplevelse sammen. Hvis du fx har lyst til at binde din partner, så kan du fortælle, hvad du har lyst til at gøre ved ham eller hende. Der findes også en masse udstyr til blid bondage, der for de fleste er ret uskyldige at introducere i soveværelset.
Skab den rette stemning
Det er helt normalt at være lidt nervøs, inden man går i gang med blid bondage, hvis det er første gang. Netop derfor er det ekstremt vigtigt, at I skaber den rette stemning sammen. Det kan I gøre ved at tale ud om, hvor jeres grænser går. Man har ofte ikke de samme grænser, så det er vigtigt, at begge parter respekterer den andens grænser. I kan evt. aftale et ”safe-word”, hvis grænsen er ved at være nået. Det skal helst være et ord, der ikke har forbindelse til legen, så der ikke opstår tvivl, når ordet bliver sagt i legen.
Legen bliver uden tvivl sjovest og mest spændende, når I begge er trygge og kan slappe af i situationen. En lille ting som temperaturen i rummet kan for eksempel have stor betydning. Skal denne ene af jer ligge nøgen og bundet, er det klart sjovest, hvis man ikke fryser. Husk derfor at skrue op for radiatoren eller endnu bedre, tænd nogle stearinlys for en mere romantisk stemning.
Blid bondage – få mere spænding i sexlivet
Bondage handler om at blive fikseret og bundet eller at binde og fiksere sin partner. Det kan man gøre med reb, manchetter eller håndjern. Bondage handler om at give kontrollen eller tage den, alt efter om man er den, der bindes eller den, der binder. Hvis du gerne vil lege og sanse på en kærlig måde, så er blid bondage lige sagen. Det handler om at overgive kontrollen til din partner, eller du kan overtage kontrollen fra din partner. Det er en god måde at udvikle sig sammen på, og der vil være rig mulighed for at udforske hinanden, når den ene part er bundet.
Fifty Shades of Grey Totally His Manchetter – Bløde manchetter til bindeleg
Ønsker I at eksperimentere med blid bondage for første gang, så er disse bløde manchetter fra Fifty Shades of Grey-kollektionen et godt sted at starte. Manchetter har en blød polstring på indersiden, så de er behagelige at have på. I kan ligeledes selv bestemme, hvor stramme de skal være omkring håndledende. Manchetterne vil give en god forsmag på, hvad bondage kan indebære, og I har rig mulighed for at intensivere fikseringen, hvis det er det, I ønsker.
Håndledsmanchetter kan for eksempel altid matches med et par manchetter til anklerne. Begge manchetter har en karabinhage, som kan bruges til at sætte manchetterne sammen eller til at fiksere den bundne partner til noget. I får altså et par gode basis manchetter, der kan bruges på mange forskellige måder.
Køb manchetter herFifty Shades of Grey Bound to You Blindfold – Skærp dine sanser
Noget af det mest populære udstyr til blid bondage er blindfolds. For når man får et blindfold for øjnene og fjerner synssansen, forstærker man de andre sanser. Det er især høresansen og følesansen, der bliver forstærket, og du vil kunne føle enhver en berøring ti gange mere, end du plejer. Det vil ligeledes være en pirrende oplevelse ikke at vide, hvor din partner vil røre dig næste gang.
Dette blindfold består af et flot kunstlæder på ydersiden og en blød polstret inderside. Båndet fastgøres med en rem og kan derfor let tilpasses. Båndet har en lækker kvalitet, der passer perfekt ind i det blide BDSM-univers. Et blindfold kan bruges alene, men er naturligvis også oplagt at bruge sammen med manchetter eller håndjern.
Køb blindfold herFifty Shades of Grey Tease Fjer – udforsk pirrende kildeleg
En kildefjer kan med fordel anvendes til at pirre og tirre din partner. Brug den blidt på hele kroppen og de erogene zoner, og det vil give en stimulerende følelse. Du kan med fordel bruge den, mens din partner har et blindfold på og er bundet med håndjern. Så vil følelsen blive endnu mere intens, fordi sanserne vil være skærpede.
Denne kildefjer fra Fifty Shades of Grey-kollektionen har et langt greb og en flot fjer for enden. Det lange skaft giver dig fuld kontrol, og du kan give præcise og lette strøg lige der, hvor du ønsker.
Køb kildefjer herDominans og kontrol
D’et i BDSM står for dominans. Det henviser til den del af BDSM, der omhandler at tage kontrollen over din partner eller lade din partner tage kontrollen over dig. Det tiltrækker mange par til BDSM-verdenen, fordi det kan være en befrielse at leve sig ind i rollespillet og overlade sin nydelse fuldstændig til den anden. Rollespillet består af den dominerende og den submissive, hvor den dominerende selvfølgelig har kontrollen over den submissive.
Det er helt op til jer selv, hvordan du eller din partner tager kontrollen. Når rollerne er på plads, så handler det bare om at leve sig fuldstændig ind i dem og enten overgive sig eller overtage magten. I kan selv skabe den leg og stemning, I ønsker, og det eneste, der sætter grænserne, er jer og jeres fantasi.
En populær sexfantasi
Dominans kan også være en god måde at udforske hinanden på, og så er det både frækt og lidt nervepirrende. Dominans er faktisk en ganske almindelig fantasi. Vi kan i hvert fald tydeligt se, at mange par elsker at eksperimentere med bondage og BDSM generelt i soveværelset.
En form for dominans kan være at befale din partner at gå ned på dig. Det er også dominans, hvis din partner holder fast om dine håndled under sex. Dominans er derfor sikkert allerede en del af jeres sexliv på den ene eller anden måde. Det vigtige, når man leger med dominans og underkastelse i soveværelset, er blot, at man ikke overskrider nogens grænser – hverken sine egne eller sin partners.
Bad Kitty Fetish Maske – Lev dig ind i rollen
For nogen kan det være en smule grænseoverskridende at skulle være den dominerende såvel som den submissive. Det rette udstyr kan dog hjælpe dig med at leve dig ind i rollen og give dig hen til nydelsen. Denne fetish maske fra Bad Kitty er et godt bud på en god begyndermaske. Du vil uden tvivl føle dig forvandlet, når du tager den tætsiddende maske på. Den kan bruges, hvad end du er den dominerende eller den, der underkaster dig.
Masken er lavet i et strækbart og blødt materiale. Den er derfor behagelig at have på, og den kan bruges af både mænd og kvinder. Masken har hul til mund og øjne og er derfor en begyndervenlig fetish maske. Er I blevet vilde med masker, kan I også finde dem uden hul til mund eller endda masker uden nogen huller i overhovedet lige her.
Køb fetish maske herSadomasochisme – kombination af sadisme og masochisme
SM delen af BDSM står for sadisme og masochisme – eller den kombinerede udgave, sadomasochisme. Sadisme handler om at føle lyst og tilfredsstillelse ved at påføre sin partner smerte og ydmygelse. Masochisme handler om at føle lyst og tilfredsstillelse ved at blive påført smerte og ydmygelse af sin partner. Sadomasochisme er en kombination af de to begreber, og det handler i bund og grund om sex mellem ligeværdige partnere.
Hvis du føler seksuel lyst og tilfredsstillelse ved skiftevis at påføre og modtage smerte og ydmygelse, så er du sadomasochist. Smerten behøver ikke at være voldsom, så nu må du ikke blive skræmt. Det kan også være at pirre din partner med forskellige sanseindtryk. I kan stadig selv justere og tilpasse legene til jeres niveau.
Prøv lidt af hvert i starten
Det kan være meget forskelligt, om man ønsker at være den udøvende eller modtageren. De fleste har dog en præference, fordi man tænder mere på at være den ene rolle frem for den anden. I kan eksperimentere med rollerne og derved finde ud af, hvilken rolle der passer bedst til jer. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas i din rolle, så du kan leve dig fuldstændig ind i den. På den måde får både du og din partner den bedste oplevelse.