Fun Factory Fun Cup single B
Gør hverdagen nemmere med en menstruationskop. Med en Fun Factory Fun Cup single B behøver du aldrig mere at tænke over bind og tamponer. Menstruationskoppen giver dig en uvurderlig frihed, og så er den sund for både krop og miljø.
Koppen kan bruges i op til 12 timer ad gangen, og er genanvendelig. Det eneste du skal gøre er at tømme den, rense den og indføre den igen. Denne kop er en størrelse B fra Fun Factory. Den er til dig, der bløder meget, eller som ønsker et blødere silikone materiale for en komfortabel pasform.
Sådan bruger du din Fun Factory Fun Cup single B
Menstruationskoppen foldes og indføres under din menstruation. Der findes mange forskellige foldeteknikker, og du må prøve dig frem med nogle forskellige for at finde den, der passer bedst til dig. Det er lettere at føre koppen op, hvis den er våd. Når koppen føres op, vil den folde sig ud og danne et vakuum.
Det er dette vakuum, der sikrer, at koppen holder tæt. Du kan justere på koppen ved at bruge den afrundede spids i bunden. Brug også denne når du skal fjerne koppen igen. Her skal du sørge for at presse om bunden, så vakuummet brydes. Læs vores guide til menstruationskoppen for at lære mere.
Er størrelse B rigtig for dig?
Det kan være svært at vide om størrelse B, er det helt rigtige for dig. Som udgangspunkt er denne størrelse til kvinder over 30, eller kvinder der har født. Men den er også det bedste valg, hvis du bløder meget. Størrelse B er også blødere i silikonen end størrelse A.
Er du meget i tvivl om, hvilken størrelse der er den rigtige for dig, kan vi anbefale dig at prøve det smarte Explore Kit. Her får du et sæt med de to størrelser, og du kan derfor prøve dig frem. De to størrelser er også smarte, hvis du har nogle dage med mindre eller større blødninger.
Fordele ved at vælge en menstruationskop
Der er mange fordele ved at vælge en menstruationskop frem for bind og tamponer. Den mest oplagte er nok, den besparelse du laver. Tamponer og bind er ikke billige, og du bruger mange igennem et helt liv. Fun Factory Fun Cup single B kan bruges igen og igen i mange år.
Derudover er koppen mere skånsom og sundere for din intime balance. Tamponer og bind udtørrer de følsomme slimhinder i skeden, og kan give irritation og lugt. Sidst men ikke mindst så skåner du også miljøet for en masse unødvendig plastik.
Sådan rengør du din Fun Factory Fun Cup single B
Det er naturligvis vigtigt, at du sørger for at gøre din Fun Factory Fun Cup single B korrekt ren. Derfor skal du også tømme den senest hver 12. time. Hver gang du tømmer koppen, skal du skylle den grundigt ren. Du kan også bruge en mild sæbe uden parfume.
Mellem hver menstruation skal koppen koges. Dette anbefales at gøres i en gryde, da koppen skal være i kogende vand i 3 minutter. Sørg for at bruge nok med vand så koppen ikke rammer bunden. Når koppen er helt tør, bruges den medfølgende pose som opbevaring.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.