Frække rollespil til par

rollespil til par blogindlæg

Nogle gange skal der bare ske noget nyt i soveværelset, og hvad er mere oplagt end et frækt rollespil? Med et rollespil kan I få lov til at være en anden, udleve frække fantasier og afprøve nye grænser. Den pirrende leg er ideel for jer, der har været sammen i flere år, men kan også sagtens udøves af nyere par.

Det hele handler om, at I finder det rollespil, der matcher jeres lyster. Det kan for nogen virke en smule grænseoverskridende i første omgang. Derfor er det også vigtigt, at du og din partner føler sig trygge med hinanden og kan dele de fantasier og lyster, I ellers går og gemmer på.

Derfor er rollespil en god idé

Der er mange grunde til, at du og din partner skal udforske, hvad rollespil kan gøre for jer. Mange par søger og har brug for fornyelse i sexlivet på et eller andet tidspunkt. Her er leg med forskellige roller en oplagt mulighed for jer, der ønsker at afprøve nye ting. Det kan samtidig også være utroligt forfriskende at få lov til at indtræde i en ny rolle i soveværelset.

Måske har du altid fantaseret om at tage kontrollen over din partner? Eller måske har du omvendt altid drømt om, at de tog kontrollen over dig. I rollespil er der ofte en magtfordeling indbygget i legen, hvor den ene eller den anden er den, der er mere dominerende. Der er rig mulighed for at udforske forskellige grader af dette med de forskellige roller til både ham og hende.

ideer til rollespil

Idéer til frække rollespil

Selvom man har lysten om at prøve et frækt rollespil med sin partner, kan det være svært at komme i gang. Det første skridt er selvfølgelig at dele sin fantasi, da det jo først er her, at I kan komme frem til, hvad det er, I har lyst til. Søger I efter noget inspiration til legen, hjælper vi jer gerne. Vi har nemlig en masse gode idéer til, hvilket rollespil I kan udforske. Der er roller for både mænd og kvinder, og I kan med fordel mixe og matche dem, så legen bliver jeres helt egen.

I det følgende får I et par klassiske rollespil. Her kan I lege med rollerne, og det er selvfølgelig helt op til jer, hvem der skal være hvem. Rollespil er den perfekte anledning til at bytte om på de vante roller eller komme lidt ud af sin comfortzone.

1: Sygeplejersken og patienten

I dette rollespil vil den strenge sygeplejerske tage sig af sin patient. Som patient er du i din partners totale kontrol. Undersøgelsen kan begynde meget professionelt, men kan udvikle sig til at blive mere og mere intim og fræk.

Om sygeplejersken skal have nogle bestemte redskaber, til sin grundige undersøgelse, er helt op til jer. Men det er et rollespil, der er ideelt til bondage- og BDSM-lege.

2: Politi og røver

Hvem, der er hvem, er helt op til jer. Det vigtigste er blot, at politiet fanger sin røver og kan give ham eller hende den rette straf. Et par håndjern ville være helt perfekte i denne leg. Og så er det jo helt op til jer, om røveren slipper fri, og måske får magten over politimanden eller -kvinden?

3: Chefen og sekretæren

En klassiker inden for sexlege og frække rollespil er selvfølgelig den magtfulde chef og villige sekretær. Legen kan starte ved ansættelsessamtalen, hvor der kræves visse ydelser for, at sekretæren får jobbet.

I kunne også tage denne leg ind i det 21. århundrede og bytte om på de vante kønsroller. Lad kvinden sidde i den store kontorstol, mens manden viser, hvad han kan tilbyde som sekretær.

4: Rigmanden og stuepigen

Som stuepige er du i din arbejdsgivers magt. Du må samtidig ofte stå i kompromitterende stillinger for at få alt snavset fra kroge og hjørner. Dette kan din rige og magtfulde arbejdsgiver udnytte, og som stuepige må du være lydig og gøre, som der bliver sagt.

rollespil mand

Sexede roller til ham

Udover rollespil med klare roller til jer begge kan det også være rigeligt, at blot en af jer klæder sig ud, og her er der mange forskellige roller at udforske for manden. Selvom man ofte tænker på den frække sygeplejerske eller stuepige, når man taler om forførende rollespil, så er der også en masse kostumer, som mændene med fordel kan trække i.

Det er nemlig ofte klassiske erhverv som pilot og brandmand, der er populære kostumer til mænd. Du kan finde kostumer, der giver dig et komplet look, eller du kan blot købe en hat eller anden rekvisit – et kostume behøver ikke at være komplekst eller dyrt.

Det frække bud

Uanset om det er et pizzabud eller et postbud, så er der bare noget frækt over dette rollespil. Inviter det uvidende bud ind og giv ham en ekstra stor tak for sin ydelse.

Din leveringsmand har måske en stor pakke til dig, som du selvfølgelig gerne tager imod. Når der dukker en flot mand op på din dørtærskel, siger man jo ikke nej. Også selvom din mand kommer hjem lige om lidt – I må håbe, han ikke fanger jer.

Den forførende pilot

En anden god udklædning til din mand er piloten. Den omrejsende mand er måske kun i byen for en enkelt aften, og der er derfor lagt i kakkelovnen til en hed engangsaffære.

Måske mødes I ’tilfældigt’ på en eksklusiv bar og fortsætter den frække aften på et lækkert hotel. I kan skabe en uforglemmelig aften, der vil kunne holde jer varme i mange uger fremover.

Den uimodståelige brandmand

Mænd i uniform er bare uimodståelige. Og er der noget mere frækt end en brandmand, der kan hive fødderne væk under dig? Spil rollen som den smukke jomfru i nød, når den modige og stærke brandmand banker døren ned. Der er en masse scenarier, I kan lege med, når først I er faldet for brandmand kostumet.

rollespil kvinde

Sexede roller til hende

Det er selvfølgelig ikke kun ham, der kan klæde sig ud og spille en anden. Der findes en masse frække og forførende roller til kvinder. Faktisk er frække kostumer til kvinder en utrolig populær vare hos mange par – og du kan helt sikkert også finde et, der tiltaler dig.

Uanset om du føler dig i det uartige humør eller har lyst til at dominere din partner, er der et rollespil for dig. Med et kostume eller måske bare et redskab i hånden kan du leve dig helt ind i din rolle. Vi har fundet nogle af de mest populære sexede roller til hende. Du bestemmer selv, om du vil gå all-in med et komplet kostume eller blot vil antyde din rolle med en enkelt rekvisit.

Den uartige skolepige

Et frækt skolepigekostume er en klassisk rolle i rollespillet for kvinden. Det er selvfølgelig oplagt at matche med den strenge lærer eller lærerinde, der ser sig nødsaget til at svinge spanskrøret.

Den uartige skolepige skal måske straffes for sin dårlige opførsel. Der er i hvert fald nok udstyr at lege med, når det kommer til dette frække rollespil.

Den strenge bibliotekar

Hvis det er dig, der skal have kontrollen i jeres rollespil, kan du med fordel vælge rollen som den strenge bibliotekar. Her er det dig, der afstraffer din partner, når han eller hun ikke har været lydig eller overholder bibliotekets reglement. Ofte er et par briller og en stram knold nok til, at du har looket til denne rolle. Men du kan selvfølgelig gøre så meget ud af dit kostume, som du ønsker.

Den lydige stuepige

Som stuepige må du konstant bukke dig og måske endda ned på alle fire for at få gjort ordentligt rent. Lige pludselig dukker din chef op bag dig. Det kan være han lige må nyde udsigten lidt – og til sidst ikke kan holde fingrene fra dig. I rollen som stuepige er du den lydige og underdanige i rollespillet, der let lader sig forføre.

sekreatær og chef rollespil

Rollespil involverer ofte et magtspil

Som det nok vil stå klart efter disse forskellige eksempler på rollespil og roller for ham og hende, så er der som oftest et magtspil involveret. Rollerne er nemlig ofte enten dominerende eller underkastende. Det kan være en pirrende oplevelse at lade sig kontrollere af den anden eller at tage den fulde kontrol.

I kan selv bestemme, hvor udtalt en dominansleg der er tale om, og det kan også være en sjov oplevelse at bytte rollerne om en gang i mellem.

Det er nemlig det, de frække rollespil går ud på. At få lov til at udleve roller og fantasier du måske ellers ikke ville have mulighed for, og som er noget helt andet, end den du er til hverdag.

Leg med dominans og underkastelse

Rollespillets leg med dominans og underkastelse kan som sagt gøres mere eller mindre udtalt. Der vil som oftest være en naturlig rollefordeling som for eksempel mellem en stuepige og chef. Men der er også flere rollespil, hvor de forskellige roller, måske ikke er lige så klare.

Leger I for eksempel sygeplejerske og patient, kan det lige så vel være sygeplejersken, der tager kontrollen over sin patient, som det kan være patienten, der forfører den frække sygeplejerske.

I kan ligeledes gøre det dominerende element mere udtalt ved at spice legen op med bondageudstyr. Manchetter til håndled og ankler eller et par håndjern kan helt tydeligt markere, hvem det er, der har kontrollen.

par rollespil i bar

Frække rollespil med eller uden kostume

Et frækt kostume er selvfølgelig oplagt, når der skal leges med rollespil, men det er samtidig ikke et must. I kan sagtens udforske forskellige roller uden et større eller mere omstændeligt kostume. Ofte kan en enkel rekvisit være nok. Nogle gange kan det også gøre noget, hvis du som kvinder sætter en ny frisure eller lægger en anderledes make-up.

Men der findes selvfølgelig også kostumer til roller som fræk skolepige, stuepige eller sygeplejerske. Disse kan være en mindre men vigtig detalje for, at du kan leve dig fuldstændig ind i din nye rolle. Det vigtigste er, at du finder det outfit, som du føler dig allermest sexet og forførende i.

Rollen som den fremmede

Et rollespil, der ikke kræver nogle rekvisitter eller særlige kostumer, er det frække rollespil, hvor du og din partner lader som om, I ikke kender hinanden. Her kan I planlægge en forførende aften sammen, hvor I flirter og snakker sammen, som om I lige havde mødt hinanden.

Det kan være en virkelig pirrende leg, og den kan lade jer genleve følelsen af nyforelskelse og spænding. I bestemmer selv, om I vil spille andre, end dem I rigtig er, eller om I blot vil mødes som jer selv – bare på ny.

I kan planlægge, hvordan aftenen skal udfolde sig, så I ikke behøver at bryde ud af jeres roller i løbet af rollespillet. Det kan også være en fræk oplevelse at snakke om alle de ting, I har tænkt jer, at aftenen skal byde på.