Du har nok hørt det før, hvad end det er fra din egen kæreste eller diverse magasiner. Forspillet er og bliver vigtigt, når det kommer til et godt og intimt samvær med din partner. Den gængse opfattelse er derudover, at det for mænd er en sur pligt, der skal overstås, og at kvinder altid vil have mere af det. Vi indrømmer gerne, at der nok er noget hold i denne forestilling af kvinder og mænds forhold til forspil. Men måske kan vi rykke lidt ved din opfattelse af, hvad forspillet er, og hvad det kan med dette indlæg. Vi vil selvfølgelig komme med gode tips og idéer, som du kan bruge til at gøre forspillet mere interessant for dig og din partner.
Indhold
Hvad er forspil helt præcis?
Hvis du spørger en ordbog, vil den beskrive et forspil som en ”begivenhed der indleder en hovedbegivenhed”. Det er måske ikke den mest sexede måde at sige det på, men omvendt er det nok også sådan, de fleste af os ser det. Det er ligesom noget, der skal foregå, inden vi rigtig kan komme i gang. For nogen skal det nærmest bare overstås – gerne så hurtigt som muligt – mens andre elsker det og kan lade det blive ved og ved. Hos Tys Tys ved vi godt, hvilket hold vi er på. Vi er store fortalere for forspillet, og det er der flere grunde til. Disse og meget andet vil vi komme ind på i dette indlæg. Men først skal vi dykke lidt mere ned i, hvad forspillet helt præcis er for noget, og hvorfor det har fået et så blakket ry.
Før, under og efter…
Det er vel egentlig lidt underligt, at vi synes, at det er nødvendigt at dele den seksuelle akt op i flere dele. Skal man se på det med lidt kritiske briller, er det vel også med til at gøre det penetrerende samleje til centrum for det hele. Forspillet skal lede hen til det, og det er det, der skal give den største nydelse af det hele. Og når det penetrerende samleje er afsluttet, så er hele akten også færdig og slut – for er der noget, der hedder efterspil? Denne trip trap træsko-forestilling af vores seksuelle samvær er måske med til at holde forspillet i baggrunden.

Det er lidt som det kedelige opvarmningsband, du bliver tvunget til at se, inden det band, som du faktisk har købt billet til, træder ind på scenen. Men hvad nu hvis du kunne gøre forspillet til hovedattraktionen? Ville det gøre samlejet og hele oplevelsen dårligere? Vi tvivler. Men lad være med at tage os på ordet. Læs med her og find ud af, hvordan du kan tage forspillet til helt nye niveauer. Så kan du teste vores teori på egen krop.

Myter om forspillet
Der florerer en del myter om forspil derude. Både i forhold til hvad det kan bestå af, men nok særdeles i forhold til hvad henholdsvis mænd og kvinder synes om den indledende akt. Vi vil gerne gøre vores for at nedbryde eller i det mindste nuancere disse myter en smule. Det er nemlig sjældent, at alting er så sort og hvidt, som vi nogle gange gerne vil have det til at være. Lysten til forspil samt dets karakter varierer derfor fra person til person og alt efter, hvilket forhold man er i. Både mænd og kvinder kan nyde de indledende øvelser – såvel som de til tider kan ønske dem hurtigt overstået.
Myte 1: Forspil er kun for kvinder
Dette er nok en af de ret sejlivede myter. Det er nemlig en generel forestilling, at det kun er kvinder, der nyder forspil og kan få noget ud af det. Men vi må altså skuffe dig. Mænd kan nyde forspillet lige så meget. Der er ligeledes også mange mænd, der måske ikke selv bliver tilfredsstillet fysisk, men som får stor glæde ud af at se deres partner nyde. Som du kan se i grafen, værdsætter både mænd og kvinder ”at give og få kærtegn uden tøj på”. En god indikator på at den intime nærhed i forspillet er vigtig for begge parter.
Myte 2: Kvinder vil altid have et langt forspil
Som med så meget her i livet kan man få for meget af en god ting, og det gælder også forspillet. Og et langt et er faktisk ikke altid at foretrække. Sex skal gerne være varieret, og man behøver ikke at gøre det samme hver gang. Det kan både blive kedeligt og forudsigeligt og kan måske helt mindske sexlysten til sidst. Nogle gange har man måske lyst til en lang, intim og romantisk seksuel oplevelse med sin partner, mens man andre dage faktisk bare gerne vil have det lige på og hårdt. En quickie kan være mindst lige så tilfredsstillende, hvis det er det, man er i humør til.
Myte 3: Der er ingen mænd, der gider forspil
Vi skal selvfølgelig ikke kunne afvise, at der er nogle mænd, for hvem forspillet er en ren pligt, og noget der kun skal overstås, så det rigtige samleje kan begynde. Men at sige, at det er alle mænd, ville være en grov generalisering, som vi ikke helt synes er fair overfor mændene. Der er nemlig en masse nydelse, som manden kan få af at bruge god tid på sin partner. Og der er selvfølgelig også en mange forskellige måder, hvorpå man kan give manden et godt forspil. Der kan dog være noget om, at mange mænd ikke føler samme behov for et. De kan måske oftere være hurtigere klar.

Derfor skal du prioritere forspillet
Det kan være fristende at springe direkte til det penetrerende samleje eller den såkaldte ”hovedbegivenhed”. Og nogle gange skal man da også bare lade sig friste. Men det kan altså også være meget givende for begge parter at prioritere forspillet noget mere. Det kan kræve både mere tid og energi fra jer begge, men det er altså også kræfter, der er givet godt ud. Det er en måde, hvorpå I investerer i jeres forhold og sexliv. Et godt forspil kan nemlig gøre, at I lærer hinandens kroppe bedre at kende, og at I dermed også kan opnå større nydelse og intimitet.

Det handler om erotik – ikke sex
Forspil bliver desværre alt for ofte set som noget, der kun eksisterer for, at du og din partner kan dyrke sex. Men hvad hvis man fokuserede mere på det for dets egen skyld? Det kan nemlig ofte handle mere om en erotisk og sanselig oplevelse end om egentlig sex. Det erotiske kan sagtens lede til sex eller være en del af den seksuelle akt, men det kan også sagtens stå for sig selv og stadig give stor tilfredsstillelse.
At prioritere forspillet handler derfor om at sanse, nyde og begære. Det handler i højere grad om at fastholde og øge intensiteten samt nydelsen, end det handler om at udløse den. At opbygge en længsel og et begær kan i sidste ende føre til et meget mere intenst samleje. Det kan også hjælpe jer med at genfinde en lyst og en gnist, der måske er dulmet en smule af den ene eller anden grund.
Opbyg en større nydelse sammen
Netop det at skabe og opbygge noget sammen kan være essensen af forspillet. Her kan I bruge den tid, som I har brug for, og forspillet kan lede til en orgasme eller ej. Uanset hvad der er formålet med jeres forspil, vil det i sidste ende kunne øge nydelsen. Ved forspil kan I lære hinandens kroppe bedre at kende, udsætte udløsning, øge intensiteten og generelt komme hinanden tættere ved. Det er også vigtigt at huske, at det kan starte, før I lander i soveværelset. Små kram, kys og berøringer i løbet af dagen kan gøre, at der allerede er lagt an til intim stund sammen, og at lysten lige så stille opbygges.
Lær hinanden bedre at kende
Selvom du har været sammen med din partner i mange år, er der stadig nye ting at lære. Ikke mindst fordi vores kroppe ændrer sig igennem hele livet. Det, der har virket i mange år, giver måske lige pludselig ikke samme tilfredsstillende resultat. Og det er samtidig også altid spændende at opdage nye erogene zoner eller måder at stimulere på. Alt dette er noget, som I kan udforske og eksperimentere med, når det kommer til forspillet.

I stedet for at se det som en tidskrævende aktivitet, der holder jer fra det, I egentlig gerne vil, så prøv at slappe af i det, som I laver lige nu og her og brug tiden på at afprøve forskellige ting. Her er det selvfølgelig også vigtigt, at man kan kommunikere, hvad end det er med ord eller kropssprog. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå I finder ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Husk også, at det at have det sjovt og grine kan være en god forløsning – særligt når man eksperimenterer med nye stimuleringer.
Hvordan kan forspillet forbedres?
Vi har forhåbentlig fået overbevist dig om vigtigheden af et godt forspil – for både mænd og kvinder. Men hvordan går man lige i gang med at forbedre eller prioritere det? Har du ønsker til forspillet, kan vi kun anbefale dig, at du er åben over for din partner. Man kommer længst ved at snakke om ens lyster og behov. Uden denne kommunikation er det i hvert fald svært at skabe nogle ændringer. Selvom du ikke har nogle konkrete idéer til, hvad der skal gøres anderledes eller i stedet for, er det vigtigt at tage op. Det åbner nemlig op for, at I sammen kan finde frem til det, der virker for jer. Vi giver jer her nogle generelle gode råd og tips til, hvordan I kan gøre jeres forspil bedre for begge parter. Lad jer inspirere og gør det på jeres helt egen måde – det er op til jer!

Giv jer god tid
En af de grundlæggende ting ved et godt forspil er at give det den tid, det kræver. Det kan være en stor hjælp at begynde i et roligt tempo og lade tingene tage den tid, de nu engang tager. Dette kan også gøres ved at lave temposkift undervejs. Hvis den ene eller anden partner er tæt på klimaks under forspillet, så skru ned for stimuleringen. Ved at udsætte en orgasme kan du opbygge et meget mere intenst klimaks. Det kan også være, du vil forkæle din partner med flere orgasmer. Alt dette tager tid, men det kan virkelig også give pote i forhold til et godt og stimulerende forspil for begge parter.
Forkæl hinanden med oralsex
At dyrke oralsex er en helt konkret form for stimulering, I kan bruge forspillet til. Det kan for mange være en lidt overset ting, der kun gøres på fødselsdage eller andre særlige mærkedage. Men der er altså ingen grund til, at oralsex ikke kan være en del af hverdagen.
Brug i stedet jeres forspil på at genindføre oralsex eller brug ekstra god tid på det. På den måde lærer I også mere om hinanden, og hvad der virker. Her er det selvfølgelig også oplagt at udforske forskellige stillinger, der muligvis kan gøre jeres oralsex endnu bedre.


Vær fiks på fingrene
Forspillet er den ideelle mulighed for at få varmet fingrene godt op – for både mænd og kvinder. En sensuel massage kan være en skøn opvarmende øvelse, og den kan let bevæge sig over i det mere intime område. At stimulere med fingrene eller hånden kan ligeledes gøres til noget særligt. Det handler om, at der bliver lagt den tid og de kræfter i aktiviteten, som den kræver. Det betyder altså, at det ikke er noget, der bliver forhastet eller blot gøres overfladisk. Dertil kan man selvfølgelig hente god hjælp fra diverse glidecremer og massageolier. Det vil helt sikkert kunne tilføre noget til jeres fingerspil.
Ingen skam i at bruge lidt hjælp
Idet vi snakker om glidecreme og massageolier, er det oplagt også at komme ind på sexlegetøj til par. For uanset hvad man er til, er det aldrig nogen skam at bruge lidt ekstra hjælp under forspillet. Faktisk kan det være lige det, I har brug for.
Uanset om det er glidecreme eller en vibrator, så kan det gøre forspillet mere spændende og ikke mindst mere stimulerende. Sexlegetøj kommer i alle afskygninger, og I vil derfor også sagtens kunne finde noget, der matcher jeres ønsker og behov.

Inspiration til jeres forspil
Vi håber selvfølgelig, at dette indlæg har givet jer lidt inspiration til, hvad forspillet kan indebære. Og ikke mindst har inspireret jer til at tage det op til diskussion, om I bruger nok tid på det. Hos Tys Tys mener vi, at forspillet ikke kan dyrkes nok. Uanset om det er en erotisk massage, forførende lingeri eller fræk rollespil, så har vi alt, hvad I skal bruge til at udforske og eksperimentere med jeres forspil.
Find jeres egen måde
Alle disse gode råd og tips er selvfølgelig generelle. Alle er forskellige, og hvad der virker for nogen, virker måske slet ikke for jer. Alle par kan dog have godt af at udforske forspillet lidt mere og bruge ekstra god tid på det. Det vigtigste er derfor, at I finder jeres egen måde at gøre det på. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, og det er også helt forskelligt, hvor langt et ’længere forspil’ er. Men ved at eksperimentere med det kan det være, I opdager noget nyt og en helt ny glæde ved denne indledende, men aldeles vigtige øvelse.