En guide til dine erogene zoner

guide til erogene zoner cover

Vores erogene zoner er de steder på kroppen, der er særlig følsomme overfor berøring eller anden form for seksuel stimulering. Ved at lære dine erogene zoner bedre at kende kan du opnå større nydelse og finde nye måder, hvorpå du kan stimuleres.Nogle erogene zoner er nemlig mere åbenlyse end andre, og det kan også variere fra person til person hvor de følsomme områder er placeret samt hvordan de bedst stimuleres. Du kan derfor med fordel tage dig selv eller din partner i hånden og bevæge dig ud på en erotisk rejse i din egen krop.

Opdag ny nydelse

På din kropslige rejse vil du uden tvivl opdage nye former for nydelse. Det kan være, et område er så følsomt, at det slet ikke er til at nærme sig i første omgang. Måske skal det masseres eller kildes på en bestemt måde, for at du føler den rette lyst.Både det at opdage nye erogene zoner og eksperimentere med den rette stimulering kan byde på mange nydelsesfulde timer. Har du en partner, kan du med fordel lade dem udforske din krop, men du kan også sagtens selv gå på jagt efter nye områder. Det kan faktisk være en god ide at have styr på sine egne sensitive og seksuelt stimulerende områder. Så kan du nemlig lettere guide din partner hen til dem.

hvor er dine erogene zoner

Hvor er dine erogene zoner?

I dette indlæg vil vi gennemgå nogle generelle områder for både mænd og kvinder, der ofte betegnes som erogene. Men det er ikke ensbetydende med, at de er erogene for dig. Alle er nemlig forskellige, og måske har du nogen, der slet ikke dukker op på vores liste. Eller måske er der nogle af de områder, vi nævner, der intet gør for dig. Uanset hvad er det vigtigt, at du ikke begynder at føle dig forkert.

Prøv i stedet at fokusere på de områder du har opdaget, fungerer for dig. Du kan altid starte med de steder på kroppen, der generelt er kendt som erogene. Men lad samtidig være med at holde dig til disse. Prøv også andre steder. Det kan være, du bliver positivt overrasket. Derudover kan du prøve dig frem med fingrene, en vibrator eller andet massageapparat. Er din partner med i legen, kan I jo også altid gå på opdagelse med tungen.

Kvindens og mandens krop

Der er flere erogene zoner, der går igen hos både mænd og kvinder. For eksempel vil både mænd og kvinder ofte være meget følsomme omkring brystvorten eller ballerne. Men der er også punkter, der oftest betegnes som erogene af kvinder end mænd – og omvendt.

Nedenstående oversigt over kvindens og mandens erogene zoner skal derfor kun fungere som en liste til inspiration. Du kan med fordel tjekke det andet køns følsomme områder ud. Det kan være, du opdager noget nyt.

mænd og kvinder erogene zoner

Kvindens erogene zoner

I det følgende vil du kunne se en oversigt over kvindens erogene zoner. Vi starter helt oppe i toppen, og bevæger os helt ned til tåspidserne. Der findes nemlig mange flere følsomme punkter over hele kroppen, end de fleste er klar over.

Hoved- og halsområdet

Både læber, øre, kinder og hovedbund er steder, der kan være ekstra sensitive over for berøring og kærtegn. Her er både fingre og tunge en velkommen stimulans. Mange nyder for eksempel små slik i øret, samt at partneren bider blidt i øreflippen. Halsen og nakken er ligeledes steder, du med fordel kan fokusere på. Her kunne en nakkemassage være oplagt eller blide kys på halsen.

kvinder ryg erogene zoner

Ryggen

Ryggen er et stort område, der kan stimuleres på flere forskellige møder. Der er ligeledes mange forskellige punkter, man kan arbejde sig igennem. At finde det punkt på ryggen der virker for dig, kan derfor tage lidt tid.

Du kan eventuelt starte ved rygsøjlen. Prøv at arbejde dig hele vejen fra taljen op til hårgrænsen. Du kan justere dit tryk og form for stimulering på vejen.

Bryster

Dine bryster kan naturligvis være en stor erogen zone, men det kan variere meget fra kvinde til kvinde, hvordan man ønsker dette område, skal stimuleres. Skal brysterne masseres og krammes, eller skal de slikkes og bides. Det må komme an på en prøve.

Underarmene og håndfladen

Den tynde hud på underarmen og i håndfladerne er uhyre følsom over for berøring. Det kan give en næsten ulidelig kilden fornemmelse.

Stimuler det sensitive område med meget lette berøringer med en enkelt finger. Du kan prøve i opad- og nedadgående bevægelser såvel som cirkulære.

kvinde arm hånd erogene zoner

Klitoris og kønslæber

De kvindelige kønsorganer er naturligvis en erogen zone, og nok den de fleste springer direkte på. Men det er faktisk ikke hele området, der er lige godt at berøre og massere. Du kan med fordel starte med at fokusere på kønsløberne både med tunge og fingre. Herefter kan du bevæge dig mod klitoris, som du sikkert er godt bekendt med.

Guides kvinde bagdel erogene zoner En guide til dine erogene zoner

Baller og endetarmsåbningen

Når du er nået de nedre regioner, må du endelig ikke glemme ballerne. Hele området omkring ballerne på op ad ryggen og ned ad lårene er utrolig kilden. En blid balle massage kan gøre underværker, særligt hvis der bruges en god massageolie til formålet.

I forbindelse med balle massagen kan du med fordel udforske anus. Du kan for stor glæde ud af at stimulere området udvendigt. Så kan du altid se, om du ønsker en mere penetrerende oplevelse senere hen.

Lår og knæ

Lær og knæ må endelig ikke overses. Det er dog forskelligt hvorpå lårene og knæene, du ønsker at blive stimuleret. Mange nyder særligt at blive kælet for ved inderlårene. Her kommer du også pirrende tæt på det helt intime. Ønsker du at udforske knæerne, vil vi anbefale, at du starter ved bagsiden af knæene. Den tynde og bløde hud er særlig følsom overfor kærtegn.

Tæer og fodfladen

Ligesom håndfladerne kan være en erogen zone for mange kvinder, kan fodfladen ligeledes være det. Her kan der dog være en udfordring for dem, der er særlig kilden. Det handler i stedet om at blive helt afslappet, så du kan tage imod den blide berøring.

Når du er nået til foden, kan du også udforske tæerne. Mange nyder at få slikket tæerne eller på anden måde kærtegnet dem.

Guides kvinde foedder erogene zoner En guide til dine erogene zoner

Mandens erogene zoner

Her kan du se en oversigt over erogene zoner, du kan finde på mandens krop. Det gemmer sig nemlig mindst lige så mange følsomme punkter på den mandlige krop som på den kvindelige. Hvis ikke du har opdaget dem endnu, kan vi kun opfordre dig til, at du kommer i gang.

Hoved- og halsområdet

Du kan med fordel starte forspillet helt i toppen. Både nakke, hovedbund og tindinger kan være følsomme overfør berøring, og de fleste vil nyde en massage af disse punkter. Øreflipperne kan ligeledes masseres. Du kan også bruge tungen til lidt ekstra stimulering både ved øre og læber.

Guides mand arm erogene zoner En guide til dine erogene zoner

Arme og armhuler

Ikke bare armene men også armhulerne kan være fyldt med nydelse. Armhulen kan faktisk være overraskende intim. Det er et meget følsomt punkt, der kan nyde godt af både berøring og kys.

Når du er ved armhulen, kan du langsomt bevæge dig til undersiden af overarmen. For at dette ikke ender i en stor kildefest så sørg for, at du er helt afslappet, og at berøringen begynder i et stille og roligt tempo.

Brystvorter

Selvom deres funktion er blevet diskuteret gennem tiden, så må man ikke glemme dem, når det kommer til erotisk leg i soveværelset. Mandens brystvorter kan nemlig være yderst sensitive. Du kan forkæle dem med blide kærtegn, små slik og kys. Både under forspil og samleje kan det være en god ide at give brystvorterne noget opmærksomhed.

Ryggen

En god rygmassage kan være den perfekte opvarmning til en kærlig stund mellem dig og din partner. Brug gerne en massageolie. Der findes nogen med varmende eller andre stimulerende egenskaber.

Du kan med fordel starte helt nede ved ballerne og bevæge dig op til nakken.

mand ryg erogene zoner

Mave og lysk

Maven er for mange mænd, der gerne må kærtegnes. Både maven såvel som området ved lysken kan være et godt sted at starte, hvis du vil ligge op til en forførende leg. Blide strejf med håndfladen på maven og ved lysken kan være dejlig og afslappende berøring.

mand penis erogene zoner

Penis

Det er måske her, du ofte starter, når din partner skal stimuleres. Men faktisk kan det være det helt rigtige sted at slutte. Det er nemlig muligt at give ham en erektion ved at berøre, slikke og kærtegne nogle af de andre erogene zoner.

Når du når penis, vil det være glansen, der er den mest følsomme del. Kuglerne kan dog også med fordel forkæles med lette berøringer eller slik.

Endetarmsåbningen og mellemkødet

Er du nået til penis, må du ikke glemme en anden intim og erogen zone nemlig mellemkødet samt anus. Mellemkødet er det lille stykke hud, der er mellem pungen og endetarmsåbningen. Prostata ligger lige bagved dette punkt, og du kan derfor pirre det følsomme område med udvendig stimulering. Du kan ligeledes skabe stor glæde ved at stimulere området omkring anus.

Tæer og fodflader

Er du ikke for kilden, kan en god fodmassage give adgang til stor nydelse. Den tynde hud mellem tæerne kan nemlig være en stor erogen zone for mange. Det kan være en god ide at bruge en massageolie, så du på denne måde for varmet foden godt op og sørger for, at der slappes helt af.

Guides mand foedder En guide til dine erogene zoner

Andre erogene stimuli

Vi er kommet godt rundt i både mandens og kvindens kropslige afkroge med vores gennemgang af de forskellige erogene zoner. Men vi har helt sikkert ikke været omkring det hele. Der er nemlig mange både små og store punkter på kroppen, der kan aktiveres og stimuleres.

Vi opfordrer alle vores læsere til både at kigge på kvindens såvel som mandens erogene zoner, da der altid er noget at lære. Bare fordi noget er listet som et erogent punkt for kvinden, betyder det ikke, at det ikke kan findes hos mænd. Det er samtidig også godt at vide, hvad din eventuelle partner ville synes om. Vores gennemgang af de erogene zoner har forhåbentlig givet jer god inspiration til, hvilke nye kropslige områder I kan udforske, kysse, slikke og kærtegne.