Satisfyer – Kvindernes favorit

satisfyer blogindlæg coverbillede

Satisfyer er på kort tid blevet en af de verdens største producenter af sexlegetøj – og det kommer ikke bag på os! De laver nemlig nyskabende og ikke mindst farverige designs til en overkommelig pris. Der er altså god grund til, at vi her hos Tys Tys kan erklære det for kvindernes yndlingssexlegetøj.

Deres udvalg er ligeledes stort og varieret, så du både kan finde en klassisk vibrator såvel som innovative klitorisstimulatorer og lufttryksvibratorer. Der er noget for enhver lyst og smag, og du kan trygt gøre som mange andre kvinder før dig og forkæle dig selv med sexlegetøj fra Satisfyer!

Find din favorit blandt vores bestsellers

Som altid kan det være lidt af en udfordring at finde frem til det stykke sexlegetøj, som er det rigtige for dig og dine behov. Har du ligesom os forelsket dig i Satisfyers farvestrålende og smarte design, er vi klar til at hjælpe dig på vej. Vi har samlet nogle af de bedst sælgende produkter fra Satisfyer, så du nemmere kan finde din favorit. Vi har sørget for et varieret udvalg, så du også kan se, hvor mange forskellige produkter der er at vælge imellem og finde den, der bedst imødekommer det, du søger. Men før vi kommer så langt, kan du læse mere om, hvad du får, når du vælger Satisfyer.

sexlegetøj fra satisfyer

Hvem er Satisfyer?

Satisfyer ønsker at skabe unikt og nyskabende sexlegetøj, der samtidig er prisvenligt. De mener nemlig, at alle skal have adgang til sexlegetøj af høj kvalitet og den ekstra lækre nydelse, der naturligvis følger med. Derudover udvikler de også farverige designs i nye og unikke udformninger. På den måde kan dit sexlegetøj fra Satisfyer afspejle din personlighed og sige noget om, hvem du er. Deres store fokus på at skabe enestående designs har da også fået international opmærksomhed og anerkendelse. De kan faktisk prale af hele 282 internationale designpriser.

Prisvenligt sexlegetøj

En af de helt store fordele ved sexlegetøj fra Satisfyer er prisen. Det betyder nemlig, at du nemmere kan prøve en masse forskelligt sexlegetøj og på den måde kan finde frem til, hvad du bedst kan lide. Selvom prisen er særdeles overkommelig, så får du stadig et kvalitetsprodukt. Alle deres produkter er fremstillet af silikone, der selvfølgelig er uden ftalater og fuldstændig kropssikre. Nogle af deres produkter består endda af silikone af medicinsk kvalitet, der er den bedste kvalitet, som du kan få på markedet. Den sikrer dig en blød og behagelig oplevelse samt en god holdbarhed.

Sjovt og farverigt design

Noget af det, der fanger folks opmærksomhed først, når det kommer til sexlegetøj fra Satisfyer, er de farverige og unikke designs. De mange sjove udformninger viser tydeligt, at folkene bag tænker i kreative og nyskabende løsninger, når det kommer til dit seksuelle velvære. Derfor finder du også en G-punktsvibrator udformet som en flodhest, en klitorisstimulator designet som en pingvin og en klitorisvibrator, der ligner en isvaffel. Du kan også finde mere klassiske udformninger og designs, der dog stadig fanger din opmærksomhed med flotte farver.

Stor variation og udvalg

En anden god grund til, at Satisfyer er blevet en favorit blandt mange kvinder, er deres store og varierede udvalg. Du kan finde meget forskelligt slags sexlegetøj fra dem, der ikke bare varierer i udseendet, men også i måden det stimulerer på. De har naturligvis klassiske vibratorer til både udvendig og indvendig stimulering, men derudover har de også en række innovative stimulatorer, der – i stedet for vibrationer – stimulerer med luftbølger. Du kan endda få produkter, der stimulerer med både vibrationer og luftbølger.

blogindlæg om sexlegetøj fra satisfyer

De populære modeller

Det kan nogle gange være rart at vide, hvad andre har købt og nydt, når man selv skal finde nyt sexlegetøj. Derfor giver vi dig en gennemgang af nogle af vores mest populære modeller fra Satisfyer. Vi har naturligvis fundet et varieret udvalg, så du kan se, hvilken klitorisstimulator fra Satisfyer der er kvindernes favorit, eller hvilken rabbit vibrator de fleste køber.

satisfyer pro 2

Satisfyer Pro 2 Next Generation – den ultimative favorit

Nogle af de mest populære produkter fra Satisfyer er de såkaldte klitorisstimulatorer. De stimulerer ikke med vibrationer, men med luftbølger. En klitorisstimulator stimulerer gennem pulserende luftbølger uden direkte berøring med huden. De stimulerende luftbølger rammer dybere end normale vibrationer og giver ikke samme følelsesløshed, der kan opstå med vibrationer. Derfor kan mange kvinder også opnå flere orgasmer i streg med denne type af sexlegetøj.

Den ultimative favorit blandt Satisfyers klitorisstimulatorer er denne Satisfyer Pro 2 Next Generation. Det bløde silikonehoved omkranser klitoris, og det ergonomiske design sikrer, at du har et godt og behageligt greb om sexlegetøjet. Den er udstyret med hele 11 forskellige indstillinger, og den har kun tre knapper, så du nemt kan skifte frem og tilbage. Satisfyer Pro 2 var startskuddet for Satisfyers succes, da den kom frem i 2016, og den er sidenhen blevet en international bestseller. Det er da også stadig en af vores bedst sælgende produkter – der endnu ikke er overgået af nyere udgaver af modellen.

Find produktet her
satisfyer curvy 1

Satisfyer Curvy 1+ klitoris stimulator – den smarte og app-styrede

App-styret sexlegetøj er kommet for at blive, og det har Satisfyer en stor fortjeneste i. De har nemlig en række produkter, der kan styres med deres prisvindende app, Satisfyer Connect. Med appen får du en uendelig række muligheder for indstillinger og variationer. En af vores helt store favoritter, når det kommer til app-styret sexlegetøj fra Satisfyer, er deres Curvy 1+. Den stimulerer både med vibrationer og luftbølger. Du kan derfor skifte mellem de forskellige former for stimuleringer såvel som få uendelige indstillingsmuligheder med appen.

Et app-styret sexlegetøj er perfekt til par, da du kan overlade appen til din partner, mens du mærker effekten. Men det er altså også super smart, når du er alene. Med en app kan du nemt og præcist justere indstillingerne. Med Satisfyer Connect kan du endda skabe dine egne vibrations- og luftbølgemønstre. Med appen kan du også lade et stykke musik eller din egen stemme styre stimuleringens intensitet. Modellen fås også i en 2+- og en 3+-udgave. Disse overgår dog ikke den originale i popularitet. De nye udgaver har ikke andre eller flere funktioner, men har blot et fornyet og forbedret design.

Find produktet her
satisfyer magic bunny vibrator

Satisfyer Magic Bunny – den populære rabbit model

Enhver producent af sexlegetøj med respekt for sig selv har selvfølgelig en rabbit vibrator i deres sortiment. Hos Satisfyer finder du flere fortolkninger af den klassiske vibrator type. Rabbit vibratoren fik i sin tid sit navn fra de små kaninører, der på den originale model sidder og forkæler klitoris. I dag kan en rabbit vibrator se ud på mange måder og har ikke altid de kendetegnende kaninører. Du kan dog altid kende en rabbit vibrator på sin todelte funktion, der stimulerer udvendigt og indvendigt på samme tid.

Den mest populære rabbit vibrator fra Satisfyer er deres Magic Bunny. Vibratoren har en silkeblød overflade og god fleksibilitet. Dildoen er kort og har en let krum udformning. Dette er det perfekte design til stimulering af G-punktet. Vibratoren er udstyret med to motorer – én i dildoen og én i klitorisvibratoren. Du får seks vibrationsintensiteter samt seks rytmer, som du nemt kan gå frem og tilbage mellem. En rabbit vibrator er perfekt til dig, der gerne vil stimulere G-punktet, men som også ved, at du har brug for stimulering af klitoris for at komme.

Find Magic Bunny her
satisfyer booty call

Satisfyer Booty Call butt plugs – det eksperimenterende sæt

Sexlegetøj til kvinder er andet og mere end bare klitoris vibratorer og G-punktsstimulatorer. Anal sexlegetøj er perfekt til onani, da det kan give en ny og anden form for stimulering. Du kan sagtens få nydelse af anal sexlegetøj, selvom du er nybegynder, og der er rig mulighed for at kombinere den stimulerende følelse bagtil med stimulering af G-punktet og klitoris.

Satisfyer Booty Call sættet er en af vores bestsellers – ikke bare blandt Satisfyers produkter, men anal sexlegetøj generelt. Sættet består af tre forskellige butt plugs. Det er helt perfekt til dig, der skal prøve anal stimulering for første gang og dig, der har prøvet det før og ønsker en mere varieret oplevelse. De tre butt plugs har hver sit unikke design. Du bestemmer selv, hvilken du vil starte med, eller om du vil skifte mellem dem alle. De er alle udstyret med en god størrelse ring i bunden. Den fungerer som en stopper og giver dig god kontrol både under indføring og udtagning.

Find Booty Call her
satisfyer wand-er woman wand vibrator

Satisfyer Wand-er Woman vibrator – den kraftige magic wand

En magic wand er endnu en uundgåelig klassiker, når det kommer til sexlegetøj til kvinder. Den kraftige vibrator kom frem allerede i 1970’erne. Dengang var det som et massageapparat. Kvinderne fandt dog hurtigt ud af, at de kraftige vibrationer kunne bruges til andet end at løsne ømme muskler. Fra Satisfyer finder du denne fantastiske og populære Wand-er Woman vibrator. Modellen er stor og er derfor perfekt til dig, der ønsker et godt og komfortabelt greb om dit sexlegetøj.

Det er også en vibrator, hvor du nærmest ikke skal gøre noget for at opnå en orgasme. Det store massagehoved fordeler vibrationer, lige der hvor du har brug for dem. Vibratoren giver dig 10 vibrationsmønstre med fem hastigheder, som du nemt skifter mellem på to knapper. Udover at du får en ekstra kraftig vibrator, så kan en magic wand faktisk også bruges som et massageapparat. På grund af vibratorens store størrelse, kan du nemt ramme de ømme muskler på ryggen.

Læs mere om Wand-er Woman her

Sexlegetøj for enhver lyst

Som du nok kan se, så er der noget til enhver, når det kommer til det farverige univers af sexlegetøj fra Satisfyer. Udover at deres udvalg varierer i typer af sexlegetøj, så har de også flere forskellige modeller. Dem, som vi har gennemgået her, er blot de mest populære hos os.

Du kan derfor finde andre rabbit vibratorer, klitoris stimulatorer og app-styret sexlegetøj, når du kigger i det fulde sortiment. Har du spørgsmål til et eller flere produkter, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om produktet ved at klikke dig ind under det. I hver produktbeskrivelse kan du læse mere om funktioner, specifikationer samt brug og rengøring. Tys Tys er også mere end en webshop. Vi har også en sexshop i Aarhus, hvor du kan se nærmere på alt det, som vi har online. Her kan du også få råd og vejledning af vores dygtige personale.

Husk glidecremen – uanset hvilken favorit du vælger

Du får her et sidste godt råd, inden du for alvor begynder din jagt på et nyt sexlegetøj fra Satisfyer. Uanset hvilken favorit du finder frem til, må du nemlig ikke snyde dig selv for den fulde oplevelse. Husk derfor at bruge en god vandbaseret glidecreme sammen med dit sexlegetøj. Alt sexlegetøj fra Satisfyer er lavet af silikone. Derfor er det vigtigt, at din glidecreme er vandbaseret og ikke silikonebaseret.

Med en vandbaseret glidecreme vil både vibrationer og luftbølger føles endnu bedre, og den bløde silikone vil glide let og lækkert over dit følsomme område. Skal du bruge silikone sexlegetøj til anal stimulering, anbefaler vi, at du bruger en vandbaseret glidecreme udviklet særligt til anal brug. Du er nu fuldstændig klædt på til at finde din kommende favorit fra Satisfyer.