Guide – sexlegetøj til dig med gigt

sexlegetøj til dig med gigt guide cover

Over 700.000 danskere er berørt af gigt. Det er både unge såvel som gamle, der kan lide af kroniske smerter, træthed, stive led og nedsæt funktionsevne på grund af en af de mange gigtsygdomme. Sygdommen kan påvirke humøret såvel som din fysiske formåen – og den kan derfor også have indflydelse på dit sexliv. Det er dog vigtigt, at du ikke opgiver din sexlyst. Sex og seksuel nydelse er en vigtig del af det at være menneske, og det kan derfor medføre til en forringet livskvalitet, hvis du ikke har et tilfredsstillende sexliv.

Der er mange måder, hvorpå du kan finde dig til rette i et sexliv med gigt, og en af dem er ved brug af sexlegetøj. Seksuelle hjælpemidler kan være den rette løsning for mange, der oplever fysisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gigt. Et sexlegetøj kan nemlig give dig den ønskede stimulering og tilfredsstillelse, uden at du behøver at gøre nogen stor fysisk indsats.

Et aktivt sexliv med gigt

En gigtsygdom påvirker mange aspekter af livet – og herunder også sexlivet. Mange med gigt finder det uoverskueligt at have et aktivt sexliv, da smerter, træthed og nedsat muskelkraft kan gøre det mere vanskeligt. Nogle oplever også bivirkninger ved den medicinske behandling, der blandt andet kan give gener som kvalme, intim tørhed og rejsningsproblemer.

Der kan dog være fordele ved at holde fast i et aktivt sexliv. Det er nemlig en vigtig del af dit fysiske og psykiske velvære. Nogle har endda oplevet, at orgasme og sex giver dem en let smertelindrende virkning. Det gælder, hvad end dit sexliv involverer en partner eller dig selv. Sexlegetøj kan være en mulig vej til at genfinde overskuddet og lysten til sex, nydelse og orgasme. I denne guide kommer vi med gode råd til, hvordan du bevarer eller genfinder et aktivt sexliv med gigt. Vi har også fundet det sexlegetøj frem, som kan være nemmest for dig med en gigtsygdom at bruge.

Gode råd til et aktivt sexliv med gigt

Når du har gigt, kan et aktivt sexliv virke som en uoverskuelig og måske endda umulig opgave. Der er dog flere ting, der kan hjælpe dig godt på vej. Husk på, at du kan have et aktivt sexliv sammen med en partner såvel som alene. Et aktivt sexliv kan være ensbetydende med onani, såvel som sex og andre seksuelle handlinger med forskellige partnere eller en fast. Vores råd kan bruges, uanset hvordan din sexliv var inden din gigtsygdom, samt uanset hvordan du ønsker dit kommende sexliv skal være.

blogindlæg sexlegetøj til dig med gigt

Sex er godt og sundt

Selvom at gigtsygdommen hurtigt kan blive en undskyldning for at springe sex over – så er der altså alt mulig grund til at prioritere sex og orgasme. Sex er nemlig både sundt og godt. Selvom du kan føle dig træt og uoplagt, så kan sex eller det at få en orgasme give dig mere energi. Det kan også hjælpe på humøret. De positive effekter af sex er hovedsageligt på grund af de hormoner og stoffer, som hjernen frigiver. Særligt dopamin er et af de hormoner, der giver dig en følelse af lykke. Det at få en orgasme, enten gennem samleje eller onani, kan faktisk også virke smertelindrende. Der er altså alt mulig grund til at dyrke sex jævnligt, og det kan endda også give en øget livsglæde samt hjælpe dig med at håndtere din gigtsygdom.

Tal om det

Undgår du at være intim med din partner på grund af din gigtsygdom? Så tal om det. Det er svært at gøre noget ved problemet, hvis I ikke snakker om det. Det er altså vigtigt at tale om, hvordan I kan få gang i jeres sexliv. Det kan være, I skal prøve nye ting som for eksempel andre stillinger eller brug af sexlegetøj for at finde en løsning, der er tilfredsstillende for jer begge. Uanset hvad starter det hele med åbenhed. Husk at snakke om det, der ikke fungerede, men selvfølgelig også det der virkede. På den måde kan I sammen finde frem til det sexliv, der er det bedste for jer.

Planlæg og forbered dig

Det kan være en stor hjælp at planlægge, hvornår du og din partner skal være intime sammen, eller hvornår du onanerer. Det kan nemlig give dig tid til at forberede dig – både fysisk og mentalt. Det er måske ikke det mest romantiske, hvis det er sammen med en partner, men det har altså nogle klare fordele. Det kan nemlig være, at du har brug for at hvile dig i løbet af dagen, planlægge din smertestillende medicin eller tage et varmt bad. Det er alt sammen noget, der kan være med til at gøre dig mere klar og oplagt i øjeblikket. For nogen hjælper det også at planlægge deres onani – for eksempel om morgenen eller om aftenen. Det kan også have en positiv effekt på din dag eller din søvn, takket være orgasmens smertelindrende virkning.

sexlegetøj til dig med gigt blogindlæg

Sæt god tid af

En anden fordel ved at planlægge den intime stund er, at du også kan planlægge det således, at du har den tid, du har brug for. Det kan nemlig også give en bedre oplevelse, hvis forspillet er i fokus, når du er sammen med en partner. Det er vigtigt ikke at skynde tingene afsted. Lad dem tage den tid, de tager. Så vil nydelsen også blive det større. I kan også lade forspillet starte allerede i forberedelsen. Det varme bad til at lindre de ømme muskler kan for eksempel tages sammen. I kan også bruge dagen samme og prioritere hinanden. På den måde kan I lægge op til aftenens samvær og glæde jer.

Derfor er sexlegetøj en god idé

Uanset om du er sammen med en partner eller alene, kan du bruge sexlegetøj til at gøre din seksuelle glæde større. Det kan også være en stor hjælp for mange, hvis smerter eller nedsat fysisk evne gør sex eller onani svært. Der kan altså være flere grunde til, at sexlegetøj er en god idé for dig, der lider af en gigtsygdom. Måske er det vejen til et mere tilfredsstillende og aktivt sexliv?

Få lysten tilbage

Det kan være svært at finde lysten til sex frem igen, hvis den er forsvundet. De fleste oplever dog, at sexlysten forsvinder i nogle perioder igennem livet – og gigt kan være blot en af årsagerne. Der er dog god grund til at kickstarte lysten. Lyst avler nemlig lyst. Jo mere du onanerer eller dyrker sex, jo mere får du også lyst til det. Det behøver dog ikke at være samleje eller orgasme, der er i fokus i første omgang. Du kan også genskabe din lyst gennem intimt og fysisk nærvær som fx det at flirte, kramme eller kysse. Du kan også røre ved dig selv, uden at det absolut skal lede til en orgasme. Her kan sexlegetøj være en hjælp, da det netop kan tænde en lyst, uden at det nødvendigvis behøver at indebære samleje eller orgasme. En massageolie eller glidecreme kan også være løsningen til et mere sensuelt og intim samvær.

Gør det nemmere

Udover at lysten kan forsvinde så kan gigtsygdomme også medføre en nedsat fysisk evne samt smerter, der kan gøre det svært at opnå seksuel tilfredsstillelse enten gennem onani eller samleje. Sexlegetøj kan være et seksuelt hjælpemiddel, der gør det nemmere for dig at opnå orgasme eller føle nydelse. Med et sexlegetøj er det muligt at stimulere dig selv eller en partner, uden at du behøver at gøre særlig meget. Seksuelle hjælpemidler som glidecremer og vibratorer er et godt sted at starte. Glidecremen kan hjælpe på tørre slimhinder, der for mange er en gene afledt af den medicinske behandling. Vibratorer findes både til mænd og kvinder, og gør det nemmere at stimulere uden den store fysiske aktivitet.

Sexlegetøj til dig med gigt

I det følgende kan du finde vores bud på sexlegetøj, der kan være særlig anvendeligt for dig, der lider af en gigtsygdom. Da gigt dækker over 200 diagnoser, kan det være meget forskelligt, hvordan den enkelte er påvirket samt hvilke dele eller andel af kroppen, der er ramt. Derfor er udvalget af sexlegetøj til dig med gigt også varieret. Det har dog det til fælles, at det kan bruges på en måde, der minimerer den fysiske aktivitet. Det vil sige, at du skal gøre mindre for at opnå stimulering. Vi har fundet sexlegetøj til både mænd og kvinder, og det kan naturligvis alt sammen bruges, hvad end du er alene eller sammen med en partner.

fun factory sundaze g-punkts vibrator i grøn

Pulsator fra Fun Factory

Denne pulsator fra Fun Factory kan meget mere end blot vibrere. Den stimulerer nemlig også med frem-og-tilbage bevægelser. Det vil sige, at du kan nyde en penetrerende stimulering. Pulsatoren kan give en kraftig stimulering, men er samtidig meget lydsvag, og de stødende bevægelser kan heller ikke mærkes, når du holder ved håndtaget. Placerer du pulsatoren, så den læner op ad en pude, kan du nyde de pulserende og vibrerende bevægelser uden brug af hænderne. Pulsatoren er af den højeste kvalitet på markedet, og så er den selvfølgelig også vandtæt, så den kan nydes i badet.

Læs mere om pulsatoren her

Vibepad fra You2Toys

Denne håndfri vibrator fra You2Toys er ret smart. Her skal du blot sætte dig godt til rette og tænde for vibratoren. Vibratoren kan placeres på en stol eller anden overflade, som du sidder behageligt på. De to forhøjninger på vibratoren er placeret, så de kan stimulere henholdsvis skedeåbningen, klitoris og anus eller testikler og mellemkød, hvis brugeren er en mand. Vibratoren styres med en fjernbetjening, så du nemt kan justere intensiteten. Dette gør også, at vibratoren er perfekt til par, da den ene kan nyde vibrationerne, mens partneren bestemmer intensiteten.

Læs mere om vibratoren her
you2toys vibepad klitoris vibrator

Brug glidecreme

Uanset om du bruger sexlegetøj eller ej, er det en god idé at huske glidecremen. Særligt mange kvinder oplever intim tørhed som en bivirkning af deres gigtmedicin. Det kan være til stor gene, når det kommer til seksuel tilfredsstillelse – særligt hvis det er sammen med en partner. Det kan dog hurtigt løses med en god glidecreme. Vi anbefaler, at du bruger en vandbaseret glidecreme til vaginalt samleje samt til brug sammen med sexlegetøj. Denne type glidecreme er den mest skånsomme mod slimhinderne, da den bliver absorberet af huden helt naturligt. Det er dertil vigtigt, at glidecremen er uden parfume. Til sexlegetøj er det også vigtigt, at glidecremen er vandbaseret. Det meste sexlegetøj er i dag lavet af silikone eller et silikonelignende materiale. Denne type af materiale kan ikke tåle at blive brugt sammen med andet end en vandbaseret glidecreme.