Guide – alt du skal vide om vibrator æg

vibrator æg guide

Et vibrator æg er det helt perfekte sexlegetøj til par. Det trådløse æg giver masser af sjove muligheder for pirrende leg både hjemme og ude. De fleste designs er meget diskrete, hvorfor I også kan starte forspillet allerede inden i kommer hjem. Det kan dog være svært at finde ud af, hvorfor lige præcis et vibrator æg er rigtigt for jer og ikke mindst hvilken model I skal vælge. Med denne guide får I alt den information, I har brug for, så du og din partner kan træffe det rette valg for jer.

Vi giver jer en grundig introduktion til hvad et vibrator æg er, og ikke mindst hvorfor I skal vælge det. Derudover kommer vi også ind på nogle af de forskellige modeller og typer, der findes. Det kan nemlig være der er nogle modeller, der er mere oplagte for jer end andre. Med alt dette kan I finde det helt rigtige sexlegetøj, der kan gøre legen endnu sjovere både i soveværelset og udenfor.

Derfor skal du vælge et vibrator æg

Det findes meget forskellige sexlegetøj. Og der findes også rigtig meget, der er lavet specielt til par. Som single kan du sagtens anvende et vibrator æg, men det er særlig oplagt til par, da det er et fjernstyret sexlegetøj. Det vil sige, at du kan overlade kontrollen til din partner, hvorefter du blot skal læne dig tilbage og nyde. Ægget indføres vaginalt og er designet til at blive holdt oppe. Dette giver dig intense vibrationer helt dybt. Du kan naturligvis også bruge ægget direkte på klitoris eller andre erogene zoner på dig selv eller din partner.

Denne type af sexlegetøj er ofte lavet i et diskret design. Det vil sige, at både udseende og lydniveau er lavet således, at det ikke vækker opmærksomhed. Mange par nyder derfor også at bruge deres vibrator æg ude i det offentlige. Det kan virke ekstra pirrende, når I har en fræk hemmelighed sammen. Ideen om at den ene kan tænde den anden med få tryk på en fjernbetjening, er også helt fantastisk. Uanset om I er til leg ude eller derhjemme, er der altså rig mulighed for nye spændende oplevelser.

Fordele ved et vibrator æg

  • Perfekt til par: Med en fjernbetjening kan den ene af jer have fuld kontrol over den andens nydelse.
  • Diskret sexlegetøj: Et vibrator æg er meget diskret. Den lille størrelse og det lydsvage design gør den nem at tage med på tur eller til brug uden for hjemmets fire vægge.
  • Nemt at bruge: De fleste vibrator æg er meget brugervenlige. Det er altså et meget begyndervenligt sexlegetøj.
  • Mange anvendelsesmuligheder: Du kan bruge den vaginalt eller lade de intense vibrationer forkæle netop det punkt du ønsker – på både ham og hende.

Hvilke slags vibrator æg findes der?

Et vibrator æg er i bund og grund altid det samme, uanset hvilken model og fra hvilket mærke I vælger. Der vil altid være tale om en vibrator, der kan indføres vaginalt og som derfor er udformet til dette formål. Derudover er de også altid i følgeskab med en fjernbetjening eller kan være app-styret. Men som med så meget andet sexlegetøj kan de også varieres i størrelse, design og funktioner. Derfor vil vi også gennemgå nogle af vores mest populære modeller inden for denne kategori af vibratorer. Det kan måske give jer inspiration til hvilken, der matcher jeres behov og ønsker bedst.

bækkenbundskugler sæt
Find sættet her

Sæt med bækkenbundskugler og vibrator æg

Med dette sæt får du alt, hvad du har brug for til at optimere din nydelse. Sættet indeholder to bækkenbundskugler, et vibrator æg og en fjernbetjening. Bækkenbundskugler kan bruges til at gøre din bækkenbundstræning mere effektiv. En sund og trænet bækkenbund kan afhjælpe problemer med inkontinens men kan også give dig en større sexlyst og mere kraftige orgasmer.

Vibratorægget kan ligeledes bruges til bækkenbundstræning men kan også bare nydes ved at tænde vibrationerne. Fjernbetjeningen er meget nem at bruge, da den kun har én knap, hvorfra du eller din partner kan skifte mellem hele 10 forskellige vibrationsindstillinger. Vibratoren er selvfølgelig lydsvag og vandtæt, så du kan lege, hvor end det skulle være.

Fjernbetjent vibrator æg fra Fifty Shades of Grey

Dette fjernbetjente vibrator æg fra Fifty Shades of Grey er fremstillet i et yderst elegant design. Den sorte vibrator er lavet af silkeblød silikone og er udformet så den sidder behageligt. Den lange silikonesnor med ring for enden gør den nem at tage ud efter brug. Fjernbetjeningen er flot og diskret i udseendet og kan nemt ligge i en lomme, hvis legen skal tages uden for soveværelset.

Fjernbetjeningen er også designet, så du nemt kan holde om den og finde knappen, selvom den ligger i din lomme eller du gemmer den under bordet. Ægget er udstyret med 4 vibrationsmønstre såvel som 3 hastigheder. Der er altså rig mulighed for at variere vibrationerne, så de passer til lige præcis dig.

Fifty Shades of Grey Fjernbetjent Vibrator Æg - Sort
Find vibrator ægget her
LELO Hula Beads Roterende Vibrator Æg i Lilla
Find det roterende æg her

Roterende vibrator æg fra LELO

Luksusudgaven af vibratorægget er disse Hula Beads fra LELO. Som noget helt særligt får du ikke bare et æg, der vibrerer. Toppen er nemlig designet, så den også forkæler dit G-punkt med roterende bevægelser. Der er altså forkælelse og luksus for alle pengene. Dertil får du en helt særlig fjernbetjening med.

Den er nemlig udstyret med LELOs særlige SenseMotion teknologi. Den gør, at du kan styre vibrationer og rotationer ved at bevæge fjernbetjeningen. Her er det altså ikke nødvendigt at finde frem til de rette knapper. Med et enkelt vip af fjernbetjeningen kan du sende din partner i orgasmehimlen. Det elegante udseende matches af materialer af højeste kvalitet og et gennemført design, hvor der er tænkt over enhver detalje.

Husk at bruge glidecreme

Da denne type af vibrator skal indføres vaginalt, vil vi altid anbefale dig at bruge en god glidecreme sammen med. Det vil gøre det glatte materiale nemmere at indføre og generelt øge din nydelse og komfort. Da sexlegetøjet stort set altid er lavet af silikone, er det vigtigt, at glidecremen er vandbaseret. En vandbaseret glidecreme er den eneste type, der kan bruges, da andre typer vil ødelægge materialet over tid. Der findes mange forskellige slags, og det er helt op til dig, hvilken du vælger, så længe den er vandbaseret. Smør en smule på toppen af ægget og smør det ud. Du kan også smøre en smule på ved selve skedeåbningen. Vandbaseret glidecreme absorberes naturligt af huden, hvorfor der også er minimalt med rengøring efterfølgende.

Rengøring af dit sexlegetøj

Som med alt andet slags sexlegetøj er god hygiejne vigtig. Det er både nemt og enkelt at holde dit vibrator æg rent. De fleste modeller er i dag vandtætte, hvorfor rengøringen gøres endnu nemmere. Vær opmærksom på, at det er de færreste fjernbetjeninger, der er vandtætte, selvom selve vibratoren er det. Vibratoren kan gøres ren ved at skylle den i varmt vand.

Brug også gerne en rengøringsspray, der er udviklet særligt til sexlegetøj. Det vil fjerne alle uønsket bakterier og passe godt på sexlegetøjets materiale. Trænger fjernbetjeningen til det, kan du gøre den ren med en hårdt opvreden klud. Når vibratoren er ren, skal den ligeledes tørre helt, inden du pakker den væk igen. Du kan enten lade den lufttørre eller tørre den af med en ren klud. Vi anbefaler, at du opbevarer dit sexlegetøj i en stofpose, da det vil mindske støv og skidt. Meget sexlegetøj kommer med en pose til opbevaring, som du med fordel kan anvende.