G-punktet – alt du skal vide for at få en G-punktsorgasme

Fingre i grapefrugt g-punktet orgasme

Vi har alle hørt om det, men det er desværre ikke alle mænd eller kvinder, der har succes med at finde det følsomme G-punkt. G-punktet er et område placeret i vagina, der kan åbne en helt ny verden af nydelse for mange kvinder. Det er derfor værd at bruge lidt ekstra tid på at læse op på området, og ikke mindst hvordan du stimulerer det.Ved at blive ekspert i G-punktet kan du forkæle dig selv eller din partner med en G-punktsorgasme – en orgasme mange kvinder beskriver som mere intens og dyb end den mere almindelige klitorisorgasme. Hvis du gerne vil lære din egen eller din partners krop bedre at kende, så læs med her. Vi giver dig en komplet guide til G-punktet og giver dig gode råd og vejledning til, hvordan du stimulerer det helt rigtigt.

Find dit G-punkt og få en mere intens orgasme

De fleste kvinder har oplevet en klitorisorgasme. Den opstår når klitoris stimuleres og er den måde, hvorpå de fleste kvinder opnår orgasme. Men G-punktet er for mange kvinder en endnu uopdaget skat, der blot ligger klar til at blive fundet. Det skal selvfølgelig siges, at vi alle er forskellige. Det kan være stimulering af G-punktet, bare ikke gør det store for dig, og at dine klitorisorgasmer er meget bedre. Du skal naturligvis altid gøre det, der fungerer bedst for dig.Det kan også være, at du er nysgerrig på, om G-punktet kan opgradere din orgasme og generelle nydelse. I så fald er du kommet til det helt rette sted. I denne guide starter vi helt fra bunden af og guider dig igennem det hele – fra den blide start og til den eksplosive slutning. Læs mere om hvordan du finder dit G-punkt såvel som hvordan det bedst stimuleres lige her.

Hvad er G-punktet?

G-punktet er et område placeret omkring 2-5 cm inde i skeden. Det sidder på forvæggen af skeden og det er derfor også tæt placeret op ad urinrøret. Området føles mere glat og svampet end det resterende væv. Det kan variere i størrelse og kan være på størrelse med både en 25-øre og en femmer. Området kan bedst mærkes, når kvinden i forvejen af seksuelt opstemt, da det gør, at området svulmer op.Det gør også området mere følsomt og dermed også lettere at stimulere. Det kan være meget forskelligt, hvor følsom du er på G-punktet. Nogle kvinder mærker nærmest ikke noget, når det stimuleres, mens andre synes det kan være en smule ubehageligt eller ømt. Det kan derfor være en god idé at starte stille og roligt ud og selvfølgelig give dig selv eller din partner god tid til at blive bekendt med området.

Vidste du…

G-punktet er opkaldt efter den tyske gynækolog Ernst Gräfenberger, der var den første der ”fandt” punktet. Hans fund blev fremført i 1944. Siden har der været stor diskussion om G-punktets eksistens og funktion blandt læger og gynækologer – og det er der stadig den dag i dag.

Hvordan finder jeg G-punktet?

Som sagt er G-punktet placeret omkring 2-5 cm oppe i skeden og sidder på forvæggen. Det vil sige, at det sidder ud mod maven. Om dit G-punkt sidder 2 eller 5 cm oppe i skeden, kræver altså lidt forsøg at finde ud af. G-punktet præcise placering og størrelse kan variere fra kvinde til kvinde. Det er en god idé at starte med at bruge en finger til at finde området. På den måde kan du stille og roligt mærke dig frem og begynde at stimulere det.Det kan være nemmest, når du skal finde G-punktet på dig selv, at du ligger på ryggen og har fødderne placeret på sengen. Det giver dig en behagelig position, hvor det ligeledes er nemt at nå. Området vil ofte føles anderledes end det omkringliggende væv. Når du mener at have fundet G-punktet, kan du prøve at bevæge din finger i en ”kom her”-bevægelse. Du kan også eksperimentere med andre måder at stimulere punktet på.

Gode råd til at finde G-punktet

  1. Brug din finger: Det kan være fristende at starte ud med en G-punktsvibrator eller -dildo. Men det er faktisk en god idé at begynde med dine fingre. Det giver dig en bedre idé om, hvor præcis dit G-punkt sidder, og hvor følsomt det er. Det gør det også nemmere for dig at bruge eventuelt sexlegetøj senere hen, da du ved hvor punktet er, og hvordan det bedst stimuleres.
  2. Giv dig god tid: Tålmodighed er en dyd – også når det kommer til G-punktet. Det kan være svært at finde og det kan være endnu svære at knække koden til, hvordan du bedst stimulerer det. Det er altså vigtigt, at du ikke giver op lige med det samme, men giver det flere forsøg. Vi synes hvert fald, at det er tiden værd, da det i sidste ende kan give mulighed for at variere din nydelse samt opnå en mere intens orgasme.
  3. Øv dig alene: Jo mere du kender din egen krop, jo bedre kan du også guide din partner. Det kan altså være en god idé, at du selv finder dit G-punkt, inden din partner går på jagt. På den måde kan du bedre mærke, hvor langt fra eller tæt på han/hun er. Det kan ligeledes være rart at være alene, når det er en øvelse, der godt kan tage lidt tid. På den måde føler dig ikke, at du skal skynde dig.
  4. Brug glidecreme: Selvom du normalt ikke bruger glidecreme, når du onanerer eller er sammen med din partner, kan det altså godt betale sig, når det kommer til at finde og stimulere G-punktet. Det gør det mere behageligt, når du indfører dine fingre, og fornemmelsen vil generelt blive mere dejlig og pirrende. Husk på, at punktet er nemmere at finde, når du er tændt og slapper af.

Hvordan stimulerer jeg G-punktet?

Når du er kommet så langt, at du faktisk har fundet G-punktet, begynder det virkelig sjove. Nu gælder det nemlig om at finde den måde, hvorpå du bedst stimulerer dit punkt. Ligesom det er forskelligt, hvor præcis området sidder hos forskellige kvinder, kan det selvfølgelig også variere, hvordan det bedst stimuleres. Nogle har brug for en mere intens og direkte stimulering, mens andre har brug for en mere blid tilgang. Her gælder det altså om at prøve sig frem. Som altid er det en god idé at starte ud med fingrene – enten dine egne eller din partners. Herefter kan du dog med god grund eksperimentere med forskelligt sexlegetøj eller forskellige sexstillinger for at finde den optimale stimulering til at opnå en G-punktsorgasme.

kom her finger g-punktet orgasme

Stimulering med fingrene

Første skridt på vejen mod stimulering af G-punktet er at bruge fingrene. Når du bruger fingrene, kan du lettere mærke, hvor præcis punktet er, og hvor det er bedst at ramme. Eksperimenter gerne med at bruge en eller flere fingre samt med forskellige bevægelser. Den klassiske er ”kom her”-bevægelsen. Her bevæger du din finger fra en udstrakt position til en lukket position, ligesom hvis du skulle bede nogen om at komme med fingeren. Du kan også prøve at variere trykket på det følsomme område. Måske er det bedst, når du knap nok røre området, eller måske har du brug for en mere kraftig stimulering.

Stimulering med sexlegetøj

Når du efterhånden har godt styr på dit G-punkt og har udforsket det med dine fingre, kan du tage stimuleringen til nye højder med såkaldt G-punkts sexlegetøj. Der findes både vibratorer og dildoer, der er designet med det ene formål at ramme og stimulere G-punktet. Dette er også fordi, at mange måske kan have svært ved at opnå den rette stimulering blot med fingrene. Det kan altså også være en god løsning, hvis du ikke synes det helt er lykkedes, når du har brugt dine fingre.Du kan altid genkende en G-punktsvibrator eller -dildo på udformningen. Sexlegetøjet vil nemlig altid have en krum bøjning for enden. Det er nemlig en vinkel, som gør det nemmere at ramme området. Ofte har dildoerne og vibratorerne også et større hoved. Det er ligeledes for at gøre stimuleringen nemmere. Alt efter din erfaring med sexlegetøj kan du finde G-punktsdildoer og -vibratorer i mange forskellige størrelser og med få eller mange funktioner.

Har du hørt om en G-punktspulsator?

Når det kommer til klitoris, er der ofte ikke noget bedre end dejlige og rumlende vibrationer. Men G-punktet har måske brug for en lidt anden form for stimulering. Derfor kan en pulsator også være det helt rigtige for dig. En pulsator vibrerer ikke bare, den bevæger sig også i ”frem og tilbage”-bevægelser. Den masserende bevægelse giver den helt rette stimulering og kan for mange være vejen til en eksplosiv G-punktsorgasme.

Stimulering under sex

For nogle er det også muligt at opnå en G-punktsorgasme under samleje. Her kan der være nogle sexstillinger, der er mere succesfulde end andre. En ”doggystyle” er et godt sted at starte. Prøv den gerne i forskellige varianter for at finde den bedste til jer. Kvinden kan for eksempel stå på alle fire eller ligge ned med en pude under hende, der hæver numsen. Dette trick kan også bruges i en missionærstilling. Ved at lægge en pude under lænden, rammer manden nemmere ind mod forsiden af skedevæggen og dermed mod G-punktet. Hertil kan der selvfølgelig eksperimenteres med tempo såvel som dybden af penetreringen. Prøv eventuelt også at stimulere klitoris samtidig med penetreringen.

Det mandlige G-punkt

Mænd skal selvfølgelig ikke snydes for den ekstra intense orgasme som G-punktet kan medføre. De har nemlig deres egen pendant til G-punktet også kendt som P-punktet. Prostataen er hos mænd et lignende følsomt område, der ved stimulering kan give en mere dyb, langvarig og intens orgasme. Prostataen er placeret få cm oppe i endetarmen og kan stimuleres med fingrene, med sexlegetøj eller under samleje. Du kan læse mere om prostataorgasmen i vores indlæg om mænd og anal stimulering.

Hvordan føles en G-punktsorgasme?

Det kan selvfølgelig variere fra kvinde til kvinde, hvordan en G-punktsorgasme præcis føles. Generelt bliver den omtalt som en mere intens eller dyb orgasme. Nogle kvinder fortæller også, at den er mere langvarig end en klitorisorgasme. Andre kan være helt i tvivl om, hvorvidt de har fået en eller ej. Nogle kvinder føler, at de skal tisse, når området stimuleres, eller når de kommer gennem denne form for stimulering. Det skal du dog ikke være bekymret for.Da G-punktet ligger tæt op ad urinrøret, kan det føles som om du skal tisse, men du kommer altså ikke til det. Det kan hjælpe at prøve at slappe af og ikke spænde for meget, hvis følelsen kommer. Uanset hvordan en G-punktsorgasme føles for dig, er det vigtigste selvfølgelig, at oplevelsen er god og tilfredsstillende. Du kan altid prøve igen senere og se, om følelsen er den samme eller har ændret sig – ofte gør øvelse jo mester.

Alle kroppe er forskellige

Det er vigtigt at huske på, at alle kroppe er forskellige. G-punktsorgasmen bliver ofte omtalt som den vildeste og mest eksplosive orgasme, og det kan det helt klart også være – for nogen. Der er altså ikke noget galt med dig, din krop eller din nydelse, selvom G-punktsorgasmen altså ikke lige virker for dig. Det er også vigtigt at huske på, at vores krop ændrer sig igennem hele livet. Det der fungerer for dig i dag, fungerer måske ikke om 10 år. Netop derfor er det vigtigt at eksperimentere og udforske hele livet. Vores sidste råd bliver derfor; husk at slappe af og nyde rejsen. Selvom den ikke ender i en ny og intens orgasme, kan rejsen stadig være nydelsesfuld, sjov og spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *