Anal guide – Alt hvad du skal vide om anal stimulering

anal

Anal stimulering eller analsex er for mange en fræk fantasi. Men hvordan kommer man lige i gang med at udforske dette område? Det kan denne guide give dig svar på. Hos Tys-Tys.dk går vi op i at give vores kunder muligheden for at få det bedste sexliv. Derfor guider vi også dig igennem den jungle af legetøj og udstyr, der findes. I denne anal guide kan du lære mere om, hvordan du begynder med anal stimulering. Vi starter med det helt grundlæggende, så dem, der aldrig har prøvet nogle former for anal leg, også kan være med. Vi kommer hele vejen rundt og giver dig alt det, som du skal vide om anal stimulering. Du får derfor også gode råd og smarte tips til, hvordan du kommer i gang, men også hvordan du får den bedste oplevelse med anal stimulering. Det kan nemlig give nye og spændende orgasmer for både mænd og kvinder.

Del dine fantasier med din partner

Hvis du har våde drømme om at opleve nydelsen ved anal stimulering, kan det være vigtigt at dele dem med din partner. Det er i hvert fald svært at få lov til at udleve dine frække fantasier, hvis du ikke inkluderer din partner i dem. For at I kan udforske analsex eller -stimulering med sexlegetøj, kræver det selvfølgelig, at I begge er med på den. Her kan det være vigtigt at snakke sammen om, hvad man ønsker at prøve og hvorfor.

Det kan også være en fordel at læse dette indlæg sammen. Så får I en fælles viden om emnet og kan lettere snakke om, hvad I ønsker at eksperimentere med. Nogle finder det også meget inspirerende at kigge på anal legetøj sammen. Det kan både vække en nysgerrighed og lyst, der fører til, at legetøjet ender hjemme i soveværelset.

Udforsk analleg alene

Hvis du ikke har en partner, eller blot ønsker at udforske anal stimulering alene, kan dette også sagtens lade sig gøre. Der kan faktisk være flere fordele ved at bruge anal stimulering ved onani. Her har du den ro og tid, som du har brug for til at bruge et nyt sexlegetøj. Det kan give dig god viden om, hvordan din krop fungerer, og hvordan du stimulerer den bedst med anal sexlegetøj. Legen er udelukkende din, når du onanerer. Du kan derfor bruge præcis det legetøj, som du ønsker, skifte når du har lyst, samt starte og stoppe legen som det passer dig. Du skal ikke tænke på, hvad der passer din partner og kan eksperimentere lige efter dit eget hoved.

anal fantasier

Når du bruger anal stimulering under onani, kan du også få en fornemmelse af, hvordan det er at være både modtager og giver. Det kan være en virkelig god erfaring at tage med sig videre, hvis du på et tidspunkt skal bruge anal legetøj sammen med en partner.

Er du nybegynder inden for anal stimulering?

Vi har alle været nybegyndere på et tidspunkt. Og selvom anal stimulering for mange virker enten grænseoverskridende eller en smule voldsomt, er der en masse gode begyndervenlige muligheder. Det betyder, at du kan begynde lige så langsomt og bevæge dig i det tempo, der passer dig. Du kan få et meget varieret udvalg af anal legetøj, og der findes mange produkter, der er lavet specifikt til begyndere. De er ofte i en mindre størrelse og i en form, der gør dem nemme at indføre. Du kan endda også få smarte anal begynder sæt med for eksempel anal plugs i forskellige størrelser og former. Det er et rigtigt godt sted at starte, da du på den måde kan finde den form, der passer dig bedst, og løbende øge størrelsen, hvis det bliver nødvendigt.

Tys-Tys.dk’s gode råd til nybegynderen

  1. Snak med din partner eller øv dig alene.
  2. Brug tid på at læse op på anal stimulering.
  3. Find et begyndervenligt anal legetøj.
  4. Husk at bruge den rigtige glidecreme og rigeligt af den.
  5. Brug en douche inden anal stimulering.

Forspillet er altid vigtigt

Som altid er forspillet naturligvis også vigtigt ved anal stimulering. Det virker nemlig ikke altid lige godt at starte lige på og hårdt med penetrering. Du kan med fordel stimulere andre erogene zoner først. Du vil nyde anal stimulering meget mere, hvis du er ordentligt tændt inden. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvilket forspil der virker bedst for netop dig. Skal du bruge din favorit vibrator, eller skal din partner i gang med en sensuel massage? Det vigtigste er, at du er helt klar, afslappet og komfortabel. Der findes naturligvis en masse spændende sexlegetøj og andet udstyr, der kan hjælpe dig med at skabe det helt perfekte forspil.

forspil intimitet
pjur back door afslappende anal glidecreme 100 ml

Slap af med en afslapningsspray

For nogen kan det være ekstra svært at slappe helt af – selv med en god omgang massage, lækre vibrationer og andre stimulerende tiltag. Derfor findes der også en afslapningsspray, som kan bruges ved åbningen til endetarmen. Efter et par minutter vil virkningen indtage. Sprayen gør, at du slapper helt af i muskulaturen omkring anus, og derfor lettere kan tage imod anal penetrering. Det kan være en særlig stor hjælp, hvis du skal bruge anal legetøj for første gang og har svært ved at slappe helt af. Der findes også anal glidecreme med en afslappende virkning.

Start med fingrene

Uanset om du er begynder eller mere erfaren, kan det altid være rart at starte med lidt massage med fingrene. Med fingrene kan du massere området omkring anus og lige så stille vænne modtageren til penetrering. Det er også let gradvist at øge, hvor meget fylde der skal være. Du kan for eksempel starte med en enkelt finger og tilføje flere, jo mere området bliver varmet op. Du starter naturligvis hele øvelsen med at smøre godt med glidecreme på fingrene. Nogen foretrækker også at bruge en latexhandske, da de har det svært med at indføre deres finger i anus. Det er helt op til dig at bruge det, du er mest komfortabel med.

Begynd i det små

Er du varmet godt op efter lidt fingerleg, kan du med fordel begynde at bruge en plug. Her er det selvfølgelig altid en god idé at begynde i det små. Der findes mange forskellige plugs, der varierer i størrelse og design. Er du helt ny inden for anal stimulering, anbefaler vi, at du bruger en lille størrelse, der er glat og har en tynd afrundet spids. Det er let at skrue op og ned for intensiteten med en plug. Det er ikke sikkert, at du skal indføre hele legetøjet, første gang du bruger det. Det er i stedet vigtigt, at du mærker efter, hvad du synes er behageligt. Der er ikke noget rigtigt eller forkert tempo til anal stimulering, og du kan derfor gøre det præcis, som du synes.

Sådan bruger du en anal plug

En plug er noget af det mest brugte anal legetøj, særligt hvis du er nybegynder. Derfor vil vi også lige gennemgå, hvordan du helt præcist bruger en plug.

1. Find den rette stilling

For det første er det vigtigt, at du finder den stilling, der passer dig bedst. Vi er alle bygget forskelligt, og for nogen kan de bedst indføre legetøjet, når de står på alle fire, eller når de ligger på ryggen. Du kan derfor med fordel prøve lidt forskelligt af og se, hvad der fungerer bedst for dig.

2. Indføring af pluggen

Når du skal indføre en plug, skal du holde fast i den brede bund. Du kan herefter føre den afrundede spids ind mod anus og vinkle den, så den er rettet mere mod maven end ryggen. Når du har spidsen inde, kan du med fordel bruge lidt tid til at vænne dig til følelsen, inden du fortsætter med at føre resten ind.

3. Tag pluggen ud

Når pluggen skal tages ud igen, kan det hjælpe at trække vejret langsomt og tage nogle dybe indåndinger. Det er ligesom ved indføring vigtigt, at du slapper af. Derfor kan det også være en fordel, hvis du har fået en orgasme, inden pluggen fjernes.

God hygiejne er vigtigt

Mange er bekymrede for hygiejnen, når det kommer til anal leg med sexlegetøj eller analsex. Og det er da også vigtigt, at der er fokus på at have den nødvendige hygiejne både før, under og efter. Før anal stimulering er det nemlig vigtigt, at du renser godt ud. Her kan du bruge en douche, der er et simpelt men effektivt værktøj til at give den rette renlighed bagtil. Ved at starte med dette kan du også lettere slappe af. Under anal stimulering er det ligeledes vigtigt ikke at bruge fingre eller sexlegetøj til anal penetrering og herefter vaginalt. Til sidst er det som altid vigtigt at rengøre dit sexlegetøj ordentligt efter brug.

Sådan bruger du en anal douche

En douche er et af de mest brugte produkter til analrens. Det er også denne type, vi anbefaler, hvis du er nybegynder inden for anal stimulering. Det er ret nemt at bruge denne type af analrenser, men vi gennemgår selvfølgelig præcis, hvordan du gør lige her. Du starter med at hælde vand i renseren. Det skal gerne være lunkent vand, men selvfølgelig ikke for varmt. Du kan herefter føre analrenseren op og sprøjte vandet op. Herefter sætter du dig på toilettet og lader vandet komme ud igen. Du kan gentage denne proces, indtil det vand, der kommer ud, er helt klart.

Gode tips til brug af douche

  • Brug glidecreme. Smør hovedet af renseren ind i glidecreme for en mere behagelig indførelse.
  • Udfør rensningen bagtil en til to timer før anal leg. Det giver den bedste oplevelse
  • Rengør analrenseren grundigt efter brug. Du kan skolde den, men du må ikke efterlade den i kogende vand.

Hold tingene adskilt

Hvis du dyrker analsex eller anden form for anal stimulering med en kvinde, er det vigtigt at holde tingene adskilt. Det vil sige, at du ikke må bruge fingre eller et sexlegetøj i vagina, efter du har brugt det analt – i hvert fald ikke uden en grundig rengøring først. Det kan føre til slemme infektioner, og det er aldrig ønskværdigt at sprede bakterier fra anus til vagina. Derfor kan det være en fordel at have sexlegetøj, der kun bruges analt, og selvfølgelig sørge for god og grundig rengøring af sexlegetøjet efter brug. Sexlegetøj rengøres med lunkent vand og en mild intim sæbe. Du kan også bruge en rengøringsspray, som er et rengøringsmiddel skabt til at blive brugt på sexlegetøj.

Hvilket anal legetøj findes der?

Der er mange muligheder, når det kommer til anal stimulering med sexlegetøj. Noget sexlegetøj er mere målrettet nybegyndere, og noget er omvendt bedst til den erfarne. Men for det meste findes de forskellige typer af legetøj i mange forskellige materialer, størrelser og designs. Du kan derfor sagtens finde noget, der tiltaler dig, og som passer dit erfaringsniveau.

Den alsidige butt plug

En butt plug er af god grund blevet et af de mest populære typer af sexlegetøj. Det er nemlig utrolig alsidigt og kan give stor nydelse. Du kan bruge en plug som opvarmning til analsex, eller du kan nyde den lille sag helt alene. Legetøjet kommer i et væld af variationer. Både størrelse og design kan skifte meget, og så kommer det i både glas og metal samt med en blød silikone overflade. Der er altså gode muligheder for at finde et godt anal legetøj med en butt plug.

Den smarte prostata stimulator

Anal stimulering til mænd handler ofte om at forkæle det sensitive p-punkt, som også kaldes prostata. Derfor findes der også et stort udvalg af prostata stimulatorer. Disse frække redskaber kan ramme det følsomme punkt helt perfekt. Flere af dem har også vibrationer, du kan vælge at tænde for. På den måde får du ikke blot masseret området, men får stimuleret det yderligere med de vibrationer du ønsker. Det er også muligt at bruge en vibrerende g-punkts dildo til stimulering af prostata. Her er det naturligvis vigtigt at huske den gode hygiejne og ikke at bruge den vaginalt i samme omgang.

En dildo til den erfarne

Mange nyder også at bruge en anal dildo. De findes selvfølgelig også i mange forskellige størrelser, men vi må nok sige, at dette er til den mere erfarne analdyrker. Det kan dog også være en god erstatning til analsex. Du kan også få mindre dildoer, der kan bruges som træning. Et træningssæt med forskellige størrelser gør, at du gradvist kan vænne dig til en større fylde. Du kan selv vælge, om dildoen skal have et glat design, eller om det skal være en dildo, der er realistisk udformet med markeret penishoved, årer og kugler.

Den stimulerende kæde

Anal kugler eller en anal kæde er en lang fleksibel kæde med kugler langs hele længden. Både længden og kuglernes størrelse kan variere, og du kan ligeledes få denne type af anal legetøj i forskellige materialer. I modsætning til en plug er en analkæde ikke lavet til at blive siddende. Den skal i stedet stimulere ved at blive ført ind og ud af anus. Du kan også få en stimulerende følelse ved at føre kuglerne ind én ad gangen. Kuglerne vil for det meste starte som små og gradvist blive større og større, jo længere kæden indføres.

Anal legetøj og materialer

Sexlegetøjets materiale kan både have indflydelse på, hvilken form for stimulering du får, samt hvilken glidecreme du kan bruge til anal leg. Det kan derfor være en god idé at undersøge nærmere, hvilke typer af materialer der findes, og hvad deres forskellige egenskaber er. Derfor gennemgår vi også nogle af de mest brugte materialer til anal sexlegetøj. Det kan altid anbefales at undgå produkter uden latex og selvfølgelig også uden ftalater. Dette betyder nemlig, at produktet er helt kropssikkert.

Silikone – fleksibel og blød

Silikone er et af de mest populære materialer at bruge, når det kommer til sexlegetøj – og det gælder både det til anal og vaginal brug. Silikone er et naturligt produkt, idet det er skabt af naturlige ingredienser. Det er også et materiale, der er kropssikkert og nemt at rengøre. Når det bruges til sexlegetøj, får du et produkt, der føles silkeblødt. Det har ligeledes en god elasticitet, der ofte kan være en fordel ved anal sexlegetøj. Samtidig er silikone også et materiale, der hurtigt tilpasser sig din kropstemperatur.

anal plug str small fun factory

Glas – smukt og let

Vælger du et anal sexlegetøj i glas, får du et produkt, der ikke bare er stimulerende, men som også er en fryd for øjet. Sexlegetøj af glas er utrolig smukt, men har også nogle gavnlige egenskaber, der øger din nydelse. Når du bruger et sexlegetøj i glas, får du en utrolig glat overflade, der føles helt fantastisk – særligt sammen med den rigtige glidecreme. Du kan samtidig også bruge et glas sexlegetøj til at lege med temperaturer. Når du vælger en plug i glas, får du også et produkt, der er lettere end de populære plugs i metal.

Metal – legende temperaturskift

Metal er et populært materiale til anallegetøj. Særligt mange plugs findes i metal. Disse har ofte en øget vægt i forhold til plugs af silikone eller glas. Dette er til stor glæde for nogle, mens andre foretrækker et lettere produkt. Med et sexlegetøj i metal er der ligeledes mulighed for at lege med temperaturskift. Du kan gøre den varm eller kold ved at holde den under en enten varm eller kold hane. Det er selvfølgelig vigtigt, at du lige tjekker temperaturen et andet sted på kroppen, inden du bruger den intimt.

metal plug i lilla

Størrelsen betyder noget

Når det kommer til anal leg med sexlegetøj, har størrelsen altså noget at sige. Selvfølgelig spiller design og materialer også ind, men størrelsen er nu engang det vigtigste. Det er nemlig vigtigt, at du ikke bruger en plug eller anden form for anal stimulator, der er for stor. Det kan føre til, at anal stimulering bliver ubehagelig. Det er derfor vigtigt, at du noterer dig produktets størrelse. Hvis du handler dit sexlegetøj på vores webshop, vil du altid kunne se længde og diametermål på vores produkter. Er du i tvivl om, hvor stort eller små noget er, kan du med fordel bruge en lineal eller målebånd derhjemme til at få en bedre idé om størrelsen. Fordi størrelsen er så vigtig, er mange også glade for sæt, når det kommer til anal legetøj. Her får du ofte tre størrelser af det samme produkt. Det er praktisk for dig, der ikke helt ved, hvilken størrelse der passer dig bedst. Men det gør også, at du nemt kan gå en størrelse op, når du bliver mere øvet.

fifty shades of grey starter anal kit

Vælg altid et sikkert anal legetøj

Der er en grund til, at du ikke bare skal bruge, hvad du nu lige har liggende derhjemme til anal leg. Det er nemlig vigtigt, at det, som du bruger til anal stimulering, er et sikkert sexlegetøj. Ved sexlegetøj som butt plugs og kæder finder du altid en bred bund eller et håndtag i bunden. Dette bliver kaldt en stopper og er en vigtig del af legetøjets design. Det sikrer nemlig, at legetøjet ikke smutter op, at det bliver, hvor det skal, og at du kan bevæge dig frit uden bekymringer. Den brede bund eller håndtaget gør naturligvis også, at du har en god kontrol over legetøjet. Det er vigtigt både ved indførelse, der skal ske i modtagerens eget tempo, men også når det skal tages ud igen.

Glidecreme har aldrig været vigtigere

Vi slutter denne guide med det vigtigste, og det er glidecremen. Det er blevet nævnt et par gange i løbet af indlægget, men det er vigtigt at få helt på plads. Der er nemlig ikke nogen naturlig smørelse bagtil, og manglen på glidecreme er ofte grunden til, at folk føler ubehag ved anal stimulering og analsex. Det er dog forskelligt, hvilken type af glidecreme du skal bruge, alt efter om du bruger sexlegetøj eller ej, samt hvilket materiale dit sexlegetøj er lavet af.

Glidecreme og sexlegetøj

Som vi gennemgik før i denne guide, findes sexlegetøj i forskellige materialer, og materialet har ikke kun indflydelse på legetøjets egenskaber, men også hvilken glidecreme du skal bruge. Det vigtigste at huske er, at du ikke må bruge silikonebaseret glidecreme sammen med sexlegetøj af silikone. Bruger du anallegetøj af silikone, skal du i stedet bruge en vandbaseret glidecreme. Glidecreme med silikone ødelægger nemlig materialet i dit silikonelegetøj. Bruger du til gengæld sexlegetøj af glas eller metal, kan du roligt bruge silikonebaseret glidecreme. Du kan finde såkaldt anal glidecreme, der er lavet til brug ved anal sex og stimulering. Disse er ofte mere tykke i konsistensen og findes i både silikone- og vandbaserede udgaver. En vandbaseret glidecreme vil ofte være mere drøj i brug.

Glidecreme og sex

Dyrker du analsex uden brug af sexlegetøj af silikone, kan vi anbefale en silikonebaseret glidecreme. En silikoneglidecreme tørrer ikke ind, ligesom en vandbaseret gør det. En vandbaseret glidecreme er nemlig vandopløselig, som også betyder, at den bliver absorberet af huden. Det gør også, at du løbende skal påføre mere. Når du bruger en silikonebaseret glidecreme, lægger silikonen sig som et lag oven på huden og dit metal- eller glaslegetøj. Derfor vil den glidende effekt også blive ved. Du skal dog forberede dig på en smule mere rengøring efterfølgende. Silikone glidecremen skal nemlig fjernes med vand og sæbe.